mode

Så er modeugen 2011 færdig

Af Leela Legêne 8. august 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Så er modeugen ved vejs ende, og Leela ser tilbage på ugen der gik.

Puha, så er modeugen slut for denne gang, og det har været en fornøjelse igen i år.

En af de ting der har været anderledes i år er, at mange af de store designere har valgt ikke at holde shows. Til gengæld har der så været plads til en masse nye navne. Og nyt er jo altid spændende.

Jeg har nydt hvert et sekund, og her får I lige de største indtryk serveret. Værsgo!

Læs også: Leelas modeuge 2011

Bedste tendens
Farver, farver, farver! Til næste sommer bliver det ikke kedeligt.

Sjoveste arrangement
Onepiece-receptionen på Karel van Mander. Alle fik en Onepiece udleveret i døren, og så kunne man rende rundt og se næsten ens ud. Ret sjovt koncept. Og det bedste var, at jeg fik en dragt magen til den, Justin Bieber har!

Største skandale
Modellen, som blev revet ned gennem en faldlem i gulvet på grund af et teknisk uheld. Det var meningen, at et stort slør, hun havde på, skulle trækkes ned i en faldlem i gulvet, men på grund af et teknisk uheld røg hun selv med i faldet. Modellen måtte en tur på skadestuen, men var ikke kommet noget til. Heldigvis!

Mest opfindsomme show
Presseshowet "Terminal 2" som lod modellerne sejle ind i et skib nede i havnen og viste lækker sailormode frem. Det var både et underholdene og meget flot show!

Bedste nyhed
Karl Lagerfelds nye Cola. Det er ikke dårligt at slukke tørsten i sådan en. Og den er god at have med sig rundt, når det er Fashion Week.

Flotteste scenografi
Stine Goya laver som altid et helt vidunderligt univers omkring sit show, og i år var ingen undtagelse. Jeg var helt vild med hendes skønne balloner og drømmer lidt om at komme til at eje én en gang.

Bonus
Alle de søde mennesker man møder, som man ikke får snakket så meget med i det daglige. Der er ikke noget bedre end kindkys, mingling, kindkys, mingling....

Læs også: ? fredag: Hygge og modeuge

MegetMere