Pas på dine fødder!
Ødelagte fødder er et overset problem blandt unge piger. Mange får permanente fodproblemer af at gå i forkerte sko, men følger du bare nogle enkle råd, kan du nemt undgå problemerne.
Høje hæle
Du tænker nok, at de højhælede sko er dem, du skal undgå, mens klipklappere og ballerinaer er bedre for fødderne - men det er faktisk lige omvendt! Højhælede sko er ikke i sig selv et problem - hvis de sidder godt fast på foden, for eksempel med en ankelrem. Derudover skal de heller ikke være højere end fire centimeter, men når de kriterier er opfyldt, kan du stort set gå i dem så meget, du har lyst til. Dog skal du huske på, at hvis du går meget i rigtig høje hæle,
så kan det på sigt give alvorlige fod-, knæ- eller rygproblemer.
Ballerinaer og Klipklappere
Det kommer sikkert som en overraskelse, at du helst skal undgå at gå i klipklappere og ballerinaer - de er nemlig meget dårlige for dine fødder. Årsagen til det er, at de ikke sidder ordentligt fast på foden, og du derved spænder utrolig meget i dine fødder for at holde dem på plads. Når du spænder så meget i fødderne og vristen, kan du risikere at få ligtorne på fødderne og nedsunken forfod - begge er meget smertefuldt.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Små sko
Det er meget vigtigt, at dine sko ikke er for små, for det giver et forkert tryk på foden som på sigt kan give skader som hammertæer, løse negle, knyster og storetæer der vender indad. Skoene må heller ikke være for store, for så vil du anstrenge dig for at holde dem fast på foden. Sørg derfor altid for at dine sko passer.
Tilpas dine sko [faktaBox]
Det bedste er at tilpasse dine sko til det, du skal hver dag. Skal du i skole, hvor du går meget, er det bedst at tage nogle bløde sko på, der sidder godt fast på foden. Skal du derimod på cafe, kan du godt tage nogle høje sko på, der er lidt mindre behagelige at have på - fordi du mest skal sidde ned. Det er også en god idé at skifte mellem flere forskellige sko på én dag - og det betyder heldigvis, at vi er nødt til at have mange sko. Det er der nok mange piger, der ikke er så kede af.
Skoene på billederne kan købes her:
Sandal fra Stylesnob til 249 kroner - kan købes i Allershoppen.dk
Højhælet sko fra Stylesnob til 649 kroner - kan købes i Allershoppen.dk