Millie Bobby Brown spottet i det perfekte søndagssæt fra populært dansk brand
Var det ikke fordi, at hun havde kæresten Jake Bongiovi i hånden, havde vi ikke spottet, at det var Millie Bobby Brown, der gemte sig under en papkasse med et morsomt påtegnet ansigt. Og så alligevel, for det er svært at undgå ’Stanger Things’-stjernen, på trods af hendes ironiske forsøg på at være inkognito uden for Milanos lufthavn.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Faktisk mener de fleste, at papkassen, der dækkede Browns ansigt, blot var for sjov og en gimmick til fordel for hendes fans, der var mødt op for at vinke til hende uden for lufthavnen, og hun formåede da også at underholde – mere end hun forsvandt i mængden.
Men lidt godt gjorde den dog – altså udover at lave sjov i gaden. At fjerne fokus fra hendes ellers altid smilende ansigt, gjorde nemlig, at hendes afslappede outfit stjal opmærksomheden. Og det er værd at dvæle ved.
Millie Bobby Brown var nemlig iført et lyselilla sweat-sæt fra intet mindre end danske Rotate Birger Christensen, der for et par sæsoner siden udvidede deres kjole-og festunivers med en "søndagskollektion" bestående af fritidstøj som tights, t-shirts, sweatsuits og shorts – perfekt til en casual søndag på sofaen. Hvilket Brown altså har taget til sig.
Denne artikel blev første gang bragt på ELLE.dk. Dette er en redigeret version.