Kender du typen?
1.Hvilken musik kan du bedst lide at lytte til?
a) Alphabeat og Madonna
b) Tokio Hotel
c) Jay-Z eller Missy Elliot
d) Jimi Hendrix eller Bob Marley
e) Al techno
f) Safri Duo
2. Hvilken slags tøj kunne du allerbedst tænke dig - hvis du da ikke allerede har det?
a) Noget med pangfarver
b) Sorte bukser, sorte nederdele, sorte bluse - og sorte kjoler
c) Baggypants og en cap
d) En lang nederdel og en bluse med kartoffeltryk
e) En lyseblå skjorte, en varm sweater og måske et slips
f) Cowboybukser og en fodboldtrøje
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
3. Hvilken kendt person identificerer du dig mest med?
a) Britney Spears
b) Celina Ree
c) Beyoncé
d) Lenny Kravitz
e) Bill Gates
f) Anja Andersen
4. Hvad kan du bedst lide at lave i din fritid?
a) Danse
b) Hænge ud med mine drengevenner
c) Mixe musik
d) Hjælpe andre mennesker
e) Spille computerspil
f) Dyrke sport
5. Hvilken slags sko kunne du rigtig godt tænke dig - hvis du ikke allerede har købt dem?
a) Sølvfarvede sandaler
b) Sorte Dr. Martens
c) Sneakers
d) Vamsede støvler af Lama-uld
e) Et par pæne, sorte sko med god plads til tæerne
f) Fodboldstøvler
6. Hvilket job ser du mest dig selv i, når den tid kommer?
a) Frisør
b) Hvilket job?
c) Pladeproducer
d) Amnesty International
e) IT-projektleder
f) Professionel sportsstjerne
Flest A'er: Poptøsen
Nogen vil mene, at der ikke foregår noget i hovedet på en poptøs, men det er forkert. Der foregår nemlig rigtig mange ting! En frisure sætter jo ikke sig selv, og smart tøj skal der også tænkes over. Der skal også lægges planer for at få ham den lækre fra parallelklassen i nettet. Musiksmagen er helt klart til den poppede side, men hun kan også lide alt muligt andet - bare ham den lækre også kan lide det. Poptøsen er altid med på moden og har en rimelig mainstream-stil.
Flest B'er: Goth
Goth-typen er en rebelsk person, der ikke er bange for at stå frem og være anderledes. Han/hun klæder sig selvfølgelig mest i sort og hører en masse heavy eller punket musik. Personen ses altid med sin ipod i ørene og dyrker sin stil helt ud! Makeuppen er ofte tung og mørk, og frisuren skal ikke se velfriseret ud!
Flest
C'er: Hiphop'eren
Hiphop'eren er som regel en af de populære i skolegården, for det er rigtig cool at være hip hop'er. En hiphop'er har en pose af venner, som han/hun laver musik eller graffiti med - eller i det mindste løber på skateboard med. Når hiphop'erne taler sammen, er det med amerikanske punchlines eller danske versioner af samme, også selvom det ikke altid giver mening. Hiphop'erem kører en divastil med cap og posede bukser.
Flest D'er: Hippien
Du kan som regel kende hippien på det lange, hennafarvede hår. Det kan dog accepteres, at man har dreadlocks med perler i, men så skal det også være økologiske træperler. Som regel er hippien aktiv i en eller anden sag. Det kan være alt fra regnskoven til elevrådet. De går sjældent med makeup, men hvis det endelig er, så er det (økologisk).
Flest E'er: Nørden
Det er nemt at se, hvem nørden er. Gå efter den blege hud, som sjældent kommer ud i solen. Eller gå efter bumserne, som skyldes for meget cola og junkfood. Eller måske den spinkle krop, der kommer fra et liv foran computeren. Det er dog meget misforstået, at nørder ikke har venner. De har mange, og det er ikke kun folk, de har mødt til et computertræf. Nørder ved ufatteligt mange ting, og derfor er de både gode og spændende at have som venner. Tøjmæssigt holder de sig enten til det sikre og klassiske, såsom pæne skjorter og bukser, eller også går og sover de i det samme tøj i flere dage i træk.
Flest F'er: Sportsidioten
Det er ikke svært at få øje på sportsidioten, for han eller hun pisker altid rundt sammen med resten af sportsidioterne, og der er som regel en bold involveret. Løber de ikke lige rundt, så sidder de sikkert inde i klasseværelset og læser sportssiderne i BT eller Ekstra Bladet. Sportsidioterne er tit omsværmede, for det ser jo meget lækkert ud, når de kommer løbende med veltrænet krop og god kondi.