mode

Find din farve

Af Redaktionen 26. februar 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Din yndlingsfarve siger en hel del om, hvem du er. Så tjek da lige ud, hvad du er for en type. Den afslappede blå eller den vilde røde?

Din yndlingsfarve siger en hel del om, hvem du er. Så tjek da lige ud, hvad du er for en type. Den afslappede blå eller den vilde røde? Eller måske den mystiske lilla?

Orange
Betydning: Orange er givende og generøs. Den er velkommende, åben og inviterer alle med ind i fællesskabet.
Hader du den? Du tager tingene ret alvorligt og kan godt lide at være alene og sidde og tænke over livet.
Elsker du den? Du er den nysgerrige type. Du elsker at have folk omkring dig, at feste, snakke og lave sjov.

Blå
Betydning: Blå er afslappende. Den er sløvende, beroligende og nedkølende. Og så sænker den faktisk appetitten.
Hader du den? Du er en meget aktiv type, som ikke er til at sætte i bås, er impulsiv og måske har lidt svært ved at styre sit temperament.
Elsker du den? Du vil gerne have nærhed og omsorg. Det er vigtigt for dig med orden og ro, og at andre ved, at de kan stole på dig.

Læs også: Hvad betyder farven på dine negle?

Rød
Betydning: Rød får temperaturen til at sige. Den er kraftfuld og ophidsende og øger drift og appetit.
Hader du den? Du er følsom og bliver let såret og påvirket af andres kommentarer.
Elsker du den? Du er en ledertype, modig, sexet og ambitiøs. Du vil hellere gøre tingene end sidde og overveje for og imod.

Lilla
Betydning: Lilla er en sammensat og lidt mystisk farve, som kan sluge de andre farver, hvis den får for meget plads.
Hader du den? Du vil allerhelst have en direkte og åben kommunikation med andre mennesker, men du bliver alligevel ofte misforstået.
Elsker du den? Du er kreativ og åndelig. Dit højeste ønske er at få et fascinerende, fantastisk og magisk liv.

Gul
Betydning: Gul er god til at få hjernecellerne i gang. Den giver ro og inspiration.
Hader du den? Du holder dig helst til konkrete facts og har altid begge ben solidt plantet på jorden.
Elsker du den? Du tænker hurtigt og er god til at få øje på sammenhænge og utraditionelle løsninger. Og så er du nysgerrig og glad for sladder.

Læs også: Stjernernes yndlingsparfumer

Brun
Betydning: Hyggelig og omfavnende farve, som godt kan virke lidt dyster, hvis der er for meget af den.
Hader du den? Du hader alting, der går langsomt og ikke kan lykkes, og du begynder let at kede dig.
Elsker du den? Du er rolig og virker cool på andre, men under dit nedtonede og afslappede ydre brænder der en stærk ild.

Hvid
Betydning: Hvid er uskyldens og renhedens farve.
Hader du den? Du er mest til faste rammer og hygge.
Elsker du den? Du er kreativ og vild med den åbenhed, som den hvide farve har. På hvidt er alting muligt.

Sort
Betydning: Sort signalerer seriøsitet, kvalitet og oprør. Den er god til at afgrænse og indramme.
Hader du den? Du bliver let påvirket af, hvordan andre har det, du hader gysere, er meget følsom og ville ønske, at alle kunne være gode venner.
Elsker du den? Du vil gerne have respekt fra andre, du sætter grænser og ved, hvad du vil have.

Grøn
Betydning: Grøn er naturens farve. Den er afslappende og kræver ikke noget.
Hader du den? Du har svært ved at træffe en beslutning, og du er tit fyldt med modstridende følelser.
Elsker du den? Du er i harmoni med dig selv, kender dine egne værdier og ved, hvem du er, og hvad du gerne vil have ud af livet.

Læs mere om

MegetMere