mode

Emma Watsons eget tøjmærke

Af Leela Legêne 5. april 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Superseje Emma har designet sin egen tøjlinje med miljøvenligt øko-tøj.

Emma Watson har igen, igen bevist, at hun er meget mere end søde Hermione fra "Harry Potter"-filmene. Hun har nemlig forvandlet sig til et stilikon med sin helt egen stil, som mange i branchen har bemærket. Derfor er hun nu sprunget ud som designer og har lavet en kollektion i samarbejde med designeren Alberta Ferretti for det engelske mærke "London Tree". Mærket hedder Love from Emma, og nogle af de flotte styles er allerede udsolgt!

Læs også: Emma Watson er ny model for Lancôme.

Emma Watson har fortalt, at hun arbejdede på kollektionen for People Tree, mens hun indspillede den sidste film i "Harry Potter"-serien, og det blev ofte til nogle sene arbejdstimer, og i pauserne imellem filmoptagelserne arbejdede hun på projektet. Det gjorde hun blandt andet for at støtte op om fair trade og økologi. People Tree går nemlig ind for økologi, at genbruge materialer og bruge nedbrydelige stoffer, hvor det er muligt. Sådan!

Læs også: Få Emma Watsons stil.

Det er dejligt at se, at Emma Watson støtter op om en god sag! Du kan se nærmere på kollektionen på People Trees hjemmeside.

MegetMere