dua lipa
mode

Dua Lipa kan bære alt fra vintage Chanel til Y2K. Her er nogle af hendes bedste stiløjeblikke

Af Marie Emilie Hofman 31. august 2023
Foto: Social Media Via Bestimage/Ritzau Scanpix /Reuters/Ritzau Scanpix/MEGA,
Vi har samlet ti af sangerens bedste looks i alt fra vintage Chanel på den røde løber til et Y2K-inspireret fødselsdagsoutfit.

Det er vel efterhånden på sin plads at kunne kalde sangeren Dua Lipa for et regulært multitalent.

Den albanske/britiske sangerinde brød alle hitlister med nummeret "New Rules" tilbage i 2017. Herefter bragede hun ind på den internationale popscene, hvor hun gjorde kometkarriere med hits som blandt andet "One Kiss" og "Levitating", der fulgte som perler på en snor.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Men den 28-årige Dua Lipa er ikke en, der hviler på laurbærrene, og de seneste år har vi set stjernen udvide sit CV med alt fra skuespiller til podcastvært.

I 2021 lancerede hun livsstilsnyhedsbrevet "Service 95", hvor hun med sig selv i front stiller skarpt på vigtige kulturelle stemmer fra aktivister, forfattere og skuespillere. Mediet er siden blevet udviklet med både en bogklub og podcasten "Dua Lipa: At Your Service", hvor popstjernen selv er vært.

I 2023 medvirkede hun desuden i årets mest hypede film, "Barbie", hvor hun havde en mindre rolle som "Havfrue"-Barbie.

Senere samme år kunne Dua Lipa føje endnu en titel til CV'et, da hun co-designede en sommerkollektion for det italienske modehus Versace.

Og så er der selvfølgelig sangerens stil, der bliver kurateret med lige så sikker hånd, som hendes blomstrende CV.

Hvad enten det er i vintage Chanel til Met Galla, sexet gennemsigtig Bottega Veneta-kjole eller oversize jakkesæt a la 80’er chic, så formår Dua Lipa altid at lade sin personlige stil skinne gennem.

Vi bringer her en Tour de Force af sangerens bedste looks fra både den røde løber såvel som sikre "off-duty" look i både streetstyle og feriebilleder fra sangerindens egen Instagram.

Grammy Awards 2021 iført Versace Haute Couture.
Foto: Kevin Mazur/AFP/Ritzau Scanpix
Dua Lipa ved 2022 Variety Hitmakers Brunch iført jakkesæt fra The Attico.
Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix
Dua Lipa til Met Galla 2023 iført vintage Chanel fra 1992.
Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Dua Lipa i couture fra Atelier Versace ved Grammy Awards.
Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix
Iført Bottega Veneta ved Barbie premieren i Los Angeles 2023.
Foto: MEGA

Artiklen blev første gang bragt på ELLE. Dette er en redigeret version.

Lyt til Vi Unges podcast ’Ægte’, hvor content creator og skuespiller Fredrik Trudslev og sexolog Lene Stavngaard tager dig med på seksualoplysningsrejse og forsøger at give dig svar på alt det, du burde have fået at vide til seksualundervisningen i skolen.

MestLæste