mode

Den store udsalgsguide

Af Leela Legêne 27. december 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Gør dig klar til udsalg og find ud af, hvordan du får mest ud af udsalget!

Tips til dagen
* Start med at lægge en flot makeup og sætte håret, så du har masser af selvtillid. Så er det altså meget lettere at finde noget flot tøj.

* Ring til en veninde og hør, om hun vil med. Det er godt med en at spørge til råds, og så får I en oplevelse ud af det.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

* Hav lidt snacks med i tasken, så I lyn hurtigt kan få ny energi, hvis I er ved at blive lidt trætte.

* Ta' noget tøj på, som er let at tage af og på. Buksedragter, snørebånd og hæle er et no go!

Læs også: Sådan bliver du supershopper.

Prøv tøjet
Det er ikke altid, man kan få pengene tilbage på udsalgsvare, og det er altså en ekstra god grund til liiige at prøve tøjet, inden du køber det. Det er super irriterende at komme hjem med noget tøj, man ikke kan passe… Så husk at være fornuftig!

Vask tøjet
Hvis du køber dit udsalgstøj i billige butikker, kan det være en god idé at vaske tøjet, inden du begynder at gå med det. Tænk på, hvor mange mennesker der har prøvet T-shirten, Bh'en eller kjolen før dig!

Besøg Vi Unges T-shop.

Det skal du gå efter:
* Når du er på shopping, er det en god idé at gå efter nogle trends, som kommer igen i den nye sæson, eller et par basisvare, som du ved, der holder. Det er ærgerligt at købe noget og finde ud af et par uger efter, at det er total last season.

* Enkle ting: sort, hvid, lyse pasteller, enkle toppe, jeans, undertøj, stram kjoler, blazer og ballerinaer.

* Trends, der stadig holder: Transparente materialer, miligrøn, 50'er looket, dyreprint, ruskind, læder, farvet denim og maxi kjoler.

Spar ekstra penge på:
Hvis du gerne vil have noget moderne tøj i god kvalitet, er det under udsalget, du skal slå til. Det er nemlig på det dyre tøj, du virkelig kan spare en masse penge. Tænk over. hvilke designere du elsker, som du ikke har følt, du har haft råd til før, og tjek sagerne ud, inden de kommer på udsalg, så du kan dagdrømme i lang tid.

Tip!
Ryd op i dit skab, inden du smutter på udsalg. Du kan sælge alt det, du ikke gider have liggende mere, og så har du pludselig ekstra mange penge at snolde for. Og det vil du vel gerne, ikk?

Se, hvor vi på redaktionen shopper.

MestLæste