mode

De bedste webshops

Af Luise Gregersen 27. juni 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvor skal du shoppe på nettet? Vi guider dig til de bedste og billigste webshops, der findes. Se med her.

Hvis du bor i en lille by, hvor der ikke er særligt mange butikker, så er internettet din bedste ven!

Læs også: De bedste udsalgsfund

Vi har samlet de allerbedste webshops, hvor du kan få fingrene i ting, man slet ikke kan købe i Danmark, og hvor du samtidig kan spare en hel masse penge. Win-win.

Læs også: Sådan bruger du den fodformede sandal

Klik med i galleriet, og se de bedste webshops til værelset, makeuppen og garderoben.

Debedstewebshops

Hqhair.com

På hqhair.com kan du få fingrene i alle de lækre beauty-produkter, som du normalt skal til udlandet for at finde. Det bedste af det hele er, at selv de ting, du kan købe i Danmark, kun koster en brøkdel af prisen! Vi kan varmt anbefale hårolien fra Wella, der kun koster lidt over 50 kroner, men er lige så god som den kendte fra Moroccan Oil!

eyeslipsface.co.uk

Hvis du ikke allerede kender mærket E.L.F., så er det på tide! Deres produkter er vildt nice, holder længe og kan sagtens hamle op med mange af de dyre produkter, du køber i butikkerne herhjemme. Prøv for eksempel solpudderen, der har vundet Vi Unges test som den bedste til prisen med sine kun 35 kroner.

Asos.com

Du kender måske allerede Asos, men man kan altså ikke lave en liste over de bedste webshops uden dem! Webshoppens eget mærke er nemlig både billigt og mindst lige så nice som mange af de dyre mærker, du kan finde derinde. De er altid først med de nyeste trends, så hvis du ikke er helt sikker på, om du tør kaste dig ud i den nyeste pangfarve fra catwalken, så er Asos et rigtig godt sted at starte.

Kimono fra Asos til 250 kroner.

Stories.com

H&M’s søstermærke & Other Stories har allerede en butik i København, men indtil de åbner i resten af landet, kan du hygge dig med deres webshop. De har vildt seje smykker, sko og tasker, og deres priser er også helt rimelige! Den her seje ring koster for eksempel kun 63 kroner.

 

Moods.dk

Hvis du går meget op i indretningen på dit værelse, så er det moods.dk du skal shoppe hos. Webshoppen har både billige og lidt dyrere ting, men du kan jo altid spare op til de rigtigt lækre nips. Du kan for eksempel forkæle dig selv med de her lækre æsker fra HAY, som du kan opbevare din makeup i. Den koster 199 kroner.

 

Læs mere om

MegetMere