Indretning

Sådan bliver dit værelse meganemt efterårsklart

Af Stine Kærsgaard 21. september 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Du kan faktisk lynhurtigt gøre dit værelse tip top tunet til efteråret og den mørke tid. Se her, hvad der skal til – det er hurtigt klaret!

Er du en af dem, som synes, at det er en anelse trist, at efteråret er kommet? Hvis du indretter dit værelse hyggeligt og sørger for at anskaffe dig et par bestemte ting, så behøver det faktisk slet ikke at være så slemt, at det bliver mørkere og koldere udenfor.

Læs også: Indret dit værelse som stjernerne

Faktisk kan det gå hen og blive helt hyggeligt at være på sit værelse om efteråret.

Læs også: Test: Hvilken stil skal du have på værelset?

Klik dig igennem galleriet, og gør dit værelse HELT KLART til efterårshygge!

Sådanbliverditværelsemeganemtefterårsklart

Først og fremmest skal du spørge dig selv, om der er hyggeligt på dit værelse. Du tilbringer garanteret mange timer der, og derfor skal du kunne lide at være der. Kig dig omkring i rummet; kunne nogle nye billeder, stearinlys, andre puder eller en anden belysning gøre dit værelse endnu hyggeligere?
Foto: Shutterstock
Om det er efterår, vinter eller forår, så bruger vi mange timer på at se Netflix, så derfor skal vi jo ligge ordentligt! Hvis ikke du allerede har en stor pude, så invester i en, så du stadig ligger godt … Også selv om du er nået til niende afsnit på en og samme dag …
Foto: Shutterstock
Når du så ligger der, skal du jo heller ikke fryse. Sørg derfor for at have et varmt tæppe liggende på din seng, som du kan tage henover dig, når du ser serier, eller når du sidder og laver lektier ved dit bord. Hvis du bruger din dyne, kan du risikere ikke at kunne få varmen igen bagefter, når du tager den af, så drop hellere det!
Foto: Shutterstock
Skab en god stemning på dit værelse ved at lave en masse gode playlister på Spotify. Du kan for eksempel lave lister som ”Veninde-hygge”, ”Aften-chill”, ”Lækker morgen” og ”Mine danse-hits”. Så er der altid god stemning (og musik) på dit værelse, lige meget hvad du laver!
Foto: Shutterstock
Du kan faktisk gøre dit værelse meget hyggeligere med den rigtige belysning. Kig dig omkring, og find ud af, om du har for meget eller for lidt belysning. Er lyset for skarpt? For gult? Eller er der alt for mørkt? Det er optimalt med et godt ovenlys, en bordlampe, til når du laver lektier, samt nogle andre hyggelamper. Du kan eventuelt supplere med nogle stearinlys, men husk ALDRIG at forlade rummet, mens de er tændt!
Foto: Shutterstock
Man hygger altså ikke i stramme jeans, så derfor skal du selvfølgelig også lægge dit favorit hyggetøj frem, så du kan hoppe i det, når du skal chille på dit værelse. Pyjamas, lækre bomuldsbukser eller sweatre – det er lidt forskelligt, hvad man foretrækker. Vigtigst er bare, at du føler dig godt tilpas i det!
Foto: Shutterstock

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste