Helbred & balance

Det skal du spise før du træner

Af Oliver Kokholm Ungermann 5. februar 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvad er det allerbedste, du kan spise, før du begynder at dyrke motion? Få tips til god mad før træningen her.

Der er to ting, du skal undgå, inden du dyrker motion: Mæthed og sult. Det handler nemlig om at finde balancen lige imellem, så din krop får energi, uden at du kommer til at føle dig megatung i maven.

Læs også: Myter om træning

Det vigtigste ved din mad inden træningen er altså derfor, at det er noget let, og at det er proppet med gode ting, som din krop bliver glad for. Men hvad kan man så faktisk spise, og hvor lang tid inden træningen, skal man gøre det? Du får svaret her.

Detskalduspiseførdutræner

Alle de kloge mennesker, der ved noget om kost og motion, anbefaler bananer inden træning. De er nemlig fyldt med gode ting, som din krop kan tage af, når du begynder at anstrenge dig. Spis helst bananen en halv time før din træning, og tilføj gerne en kop græsk yoghurt med lav fedtprocent. Så er din krop ultraklar!
Det gode ved muslibarer er, at de er hurtige at fordøje. Det vil sige, at de ikke kommer til at mærkes tunge i din mave, mens du træner. Tværtimod giver de et hurtigt skud energi, og vil være fordøjet på under en time, så du kan sagtens spise en muslibar 20-30 minutter, før du begynder at motionere.
Et stykke groft knækbrød med syltetøj eller Nutella, er faktisk ikke en dum idé, inden du skal træne. Det lægger sig nemlig let i maven, giver din krop noget den kan trække på, og endda et energiboost fra sukkeret. Win! Spis det gerne minimum et kvarter før, du skal motionere.
Mange tror, at smoothies er gode inden træning, men hvis de laves med for meget mælk eller yoghurt, kan de desværre give dårlig mave og fordøjelse under træningen. Drik i stedet et glas juice.
En kop havregryn med eksempelvis rosiner mindst en halv time før træningen, er en supergod idé! Havregryn er nemlig fyldt med fibre og vitamin B, som giver din krop en supergod base for motionen.
Store måltider, fede mælkeprodukter, chips, større mængder kød og gulerødder er alle dårlige måltider inden træning, da det fordøjes meget langsomt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste