Helbred & balance

Bliv sund inden sommer

Af Stine Nielsen 15. maj 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har fundet nogle nemme tips til, hvordan du bliver supersund inden sommer. Se dem her!

Sommeren nærmer sig, og man får lyst til at spise lidt sundere og røre sig mere, når solen skinner. Juhuu!

Vi har samlet et par gode idéer til, hvordan du kan få en sundere livsstil inden sommer, så du er totalt klar og fyldt med overskud, når du skal på ferie med familien og til sommerfester med vennerne.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tag cyklen

Vejret er godt, og fuglene synger, så hop på cyklen og nyd det fine forårsvejr, så får du allerede meget mere motion end normalt. Hvis det regner, må du selvfølgelig godt springe over!

Læs også: Derfor skal du cykle...

Tag trappen

Hvis du bor i en lejlighed, kan du også blive meget mere sund ved bare at tage trappen op hver dag i stedet for elevatoren. Det er nem og gratis træning!

Udnyt det gode vejr

Hvis du ikke lige er fitness-typen, behøver du ikke at styrketræne og løbe på løbebånd. Sørg i stedet for at komme ud i det gode vejr og rør dig på en måde, som, du synes, er sjov. Gå en tur med veninden i stedet for at sidde derhjemme. Løb en tur med hunden og leg med den i parken. Stå på rulleskøjter, tag i svømmehallen eller lav andre ting, som du godt kan lide.

sund, slank, tips, sommer, sund kost

Skift sodavanden ud

Sodavand går bare ikke, hvis du gerne vil være sund. Det er nemlig proppet med sukker og syre, som er skidt for dine tænder, din mave og dit blodsukker. Hver gang du får lyst til en cola, kan du i stedet drikke masser af frisk (og sund!) vand. Hvis du synes, vand er kedeligt, kan du prøve at give det mere smag ved at putte lidt citron, mynte eller skiver af frisk frugt i.

Læs også: Sådan får du mindre sukker

Grønt hver dag

For at blive sund gælder det ikke kun om at skære ting fra - sørg også for at få flere sunde elementer ind i din kost. Du kan for eksempel sørge for, at du altid spiser en lille skål salat sammen med din aftensmad.

Hav en sukker-dag

Du behøver ikke at droppe slik og søde sager helt for at være sund. Prøv i stedet at skære ned på det. Hav for eksempel en regel om, at du kun spiser slik i weekenden. Så får du nemlig meget bedre styr på dit blodsukker i hverdagen, og du bliver ikke lige så afhængig af sukker, som du gør af et dagligt sukker-fix.

Sund morgenmad

Udnyt de lyse morgener til at stå tidligt op, så du er sikker på at få spist en god portion morgenmad. Sørg for at spise noget med masser af protein, så er du nemlig mæt i længere tid, og har mere energi. Prøv for eksempel med æg, laks eller havregryn, og drop hvidt brød og marmelade.

Læs også: Sund morgenmad hele ugen

Sov godt

En god nats søvn betyder supermeget for din sundhed. Kroppen regulerer nemlig dit blodsukker og din appetit, når du sover, og dit immunforsvar bliver styrket. Hvis du har svært ved at falde i søvn om aftenen, kan du få et par gode tips her!

MestLæste