Alle piger har hår på kroppen, men det er meget forskelligt, hvor kraftige, mørke og tætte hårene er. Nogen har lyse hår, som man næsten ikke lægger mærke til, mens andre har mørke hår, som falder mere i øjnene.

Hvis du synes, du har noget kropsbehåring, som du er træt af, kan du hente et par gode råd her.
 

Hårproblem: Jeg har mange hår på benene

Hvis dine hår på benene er begyndt at vokse mere og blive mørkere, er det slet ikke underligt. Det sker nemlig, når man er i puberteten. Men selv om det er naturligt, kan det godt være ret irriterende, så hvis det går dig på, kan du vælge at barbere dine ben. Læs mere her, hvis du gerne vil vide, hvilken type hårfjerning, du skal bruge.

Se videoen: Hårfjerning med voks
 

Hårproblem: Jeg har mange hår på armene

Alle piger har hår på armene, og de fleste gør heller ikke noget ved det. Selv, hvis du har mørke hår på armene, er det nemlig ikke en særlig god idé at barbere dem. Du risikerer nemlig, at der vokser stubbe ud, som ikke er så pæne. Heldigvis sker der tit det, at hårene bliver lysere (og mere "usynlige"), når de får sol, så du kan i stedet hoppe i T-shirten, når solen skinner.
 

Hårproblem: Jeg har hår under armene

En lille smule hår i armhulerne, er der ingen, der lægger mærke til, men hvis dine hår under armene for alvor er begyndt at gro, giver det god mening at barbere dig - især hvis du skal have tanktop på! De fleste synes, det er nemmest at bruge en skraber under armene, men der er også mange andre metoder. Læs om dem her.
 

Hårproblem: Jeg har hår i bikinilinjen

De fleste teenagepiger har hår "forneden", så det er absolut helt normalt! Hvis du har hår nok til, at de stikker ud ved trussekanten, kan du eventuelt barbere bikinilinjen. Så slipper du for at føle dig utilpas ved det, hvis du for eksempel skal i svømmehal eller en tur på stranden.

Læs også: Undgå røde knopper ved barbering
 

Hårproblem: Jeg har dun over læben

Nogle piger har så kraftigt hår, at de har en lille smule dun på overlæben. Det er helt normalt for piger at få, selv om mange synes, det er maskulint med "overskæg". Hvis du døjer med det, så lad endelig være med at barbere det af! Spørg i stedet en kosmetolog eller en frisør, hvad de kan gøre ved det, hvis du synes, det er et problem. Nogle får for eksempel vokset eller afbleget hårene, så der ikke kommer rå stubbe ud.
 

Husk!

Selv om det kan virke som om, din krop går amok med behåringen lige nu, så fortsætter det altså ikke sådan for evigt. På et tidspunkt stilner det af, og du lærer han ad vejen, hvordan du tackler det på en måde, som passer bedst til dig.

Herunder kan du læse om fem fails, du laver, når du barberer ben!

5 fails du laver, når du barberer ben