Skønhed

Makeup: Den store penselguide

Af Line Munkholm & Ine Larsen 16. marts 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der findes super mange forskellige makeuppensler, som du kan bruge, når du skal lægge makeup. Her kan du se, hvilke pensler du kan bruge til hvad.

Der findes mange forskellige makeupbørster, og det kan være svært at vide, hvilke børster der skal bruges til hvad. Vi har lavet en guide, så du kan finde rundt i de forskellige makeup-børster.

Se videoen: Læg en smuk øjenmakeup.

Guide: Sådan laver du smokey eyes.

Pudderbørsten
"Den her bruges, når du skal påføre løst pudder. Pudderet optages i børsten ved at cirkulere den forsigtigt rundt i bøtten, mens du roligt vender og drejer børsten. Den kan indeholde en stor mængde pudder, så vær forsigtig med ikke at tage mere op end nødvendigt. Påfør så pudderet med lette bevægelser - det skal nærmest presses ind i huden", siger makeup-artist Ine Larsen.

Pudderbørste fra WET N' WILD til 49 kroner.

Rougebørsten
"Rouge optages i penslen på samme måde som pudderet. Brug halvcirkel-bevægelser nedefra og op ad kindbenet eller oppefra og ned ad kindbenet. Afhængigt af hvilket look du ønsker, skal du lægge rougen som en skygge på kindbenet (nedefra og op) eller som en frisk glød på æblet (oppefra og ned). Ton efter med lidt pudder i kanterne, så looket bliver naturligt."

Rougebørste fra Max Factor til 99 kroner.

Bred øjenskygge-pensel til toning
"Efter at have lagt øjenskygge i globelinjen, bruges den brede pensel til at tone den øverste kant forsigtigt ud og op mod brynet med små cirkelbevægelser. Penslen er også god til at lægge en let øjenskygge over hele låget. Dup den mod håndfladen, så alle pigmenterne fanges i penslen, inden du påfører den. Så undgår du, at den drysser."

Pensel fra Max Factor til 69 kroner.

Skråpenslen
"Den skrå pensel bruger du til dine bryn. Tag en smule øjen- eller brynskygge, der matcher bundfarven i dit hår, op i penslen. Placér penslen med hårene rettet lodret ned på det højeste punkt i brynet, og tegn så udad ved at følge hårgrænsen i brynet. Resten af farven i penslen bruges til at tegne den inderste del af brynet op med. Men kun hvis der er behov for at »lappe« mellem hårene.

Pensel fra LILY LOLO til 85 kroner.

Øjenskyggeapplikatoren
"Kom den ene side af applikatoren i øjenskyggen og opsaml farven ved små cirkelbevægelser 5-10 gange afhængig af den ønskede farveintensitet. Hold den anden side af applikatoren ren. Placér applikatoren vandret ved globelinjen med farvesiden opad og tegn/dup globen i form. Herefter kan du bruge den lille øjenskyggepensel til at tone farven ud med."

Pensel til e.l.f. til 13,29 kroner.

Læbepenslen
"Når du laver læber i en intens farve, er det vigtigt, at du akkurat samler den mængde farve i penslen, som der er plads til. Mal med penslens sidehår - ellers bliver resultatet hakket og uens."

Læbepensel fra Depend til 19 kroner.

Toningspenslen
"Den her pensel bruges, når du vil lave smokey eyes og skal tone den faste eyeliner (kohl) ud. Hvis du mangler toningspenslen i dit sæt, kan du bruge skråpenslen, som er faktisk også er betydeligt blødere at arbejde med omkring øjenpartiet."

Pensel fra Twoface til 75 kroner.

Læs også: Video: Penselguide!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste