Skønhed

Har du styr på hårprodukterne?

Af Cecilie Rosfort-Nees 20. januar 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvilke stylingprodukter bruger du til dit hår? Der findes mange sjovere ting end mousse og voks – ting, som både gør dit hår lækrere og din hverdag nemmere… Kig med her!

Hvad er en saltvandsspray?
Kender du det der lækre look, dit hår får, når du har været på stranden og bade? Dit hår bølger på en gennemført lækker måde og har en lækker struktur. En saltvandsspray kan give dig samme look - spray produktet i håret, og lad det lufttørre eller føntør det, mens du krammer dit hår. For ultimativ fylde kan du holde hovedet nedad, mens du føntørrer og krammer håret.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tip!
Det kan se rigtig flot ud at bruge lidt shinespray i dit hår, når du har brugt saltvandsspray.

Hvad er en hårspray?
En hårspray holder på din frisure, når du for eksempel har sat håret op. Tricket med hårspray er ikke at bruge så meget, at man kan se, du har hårspray i håret. Det look opnår du ved at bruge en lille mængde og ved ikke at holde sprayen for tæt på dit hår. Brug først hårsprayen, når du er helt færdig med at style dit hår, mens husk, at det kan give en effekt at rede forsigtigt i håret, når du har sprayet hårspray i, hvis looket skal være så naturligt som muligt.

Tip!
Din hårspray kan også holde på dine bryn. Spray lidt på din brynbørste, inden du reder dine bryn med den.

Hvad er en tørshampoo?
En tørshampoo er en slags pudder, som kan to ret smarte ting - den kan fjerne overskydende olier fra dit hår mellem hårvaskene, og den kan give dit hår top meget fylde, hvis dit hår for eksempel klasker, når det er nyvasket! Husk at rede dit hår grundigt, når du har sprayet tørshampooen i, ellers kan du risikere, at man kan se pudderet i dit hår. Det er nemmest at bruge en tørshampoo på spray.

Tip!
Nogle tørshampooer fås i forskellige farver, så de passer til din hårfarve. Tjek for eksempel de billige tørshampooer (21 kroner stykket) fra Batiste på Asos.com.

Hvilke hårprodukter bruger du dagligt til dit hår?

MestLæste