Skønhed

Få lækre sommerfødder

Af Line Sølvhøj Jensen 7. juni 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det er nu, dine fødder skal luftes! Se her, hvad du kan gøre for at få pæne og velplejede fødder, til du skal hoppe i sandalerne.

Måske har du ikke været helt så sød ved dine fødder hen over vinteren, og det kan altså ses nu, hvor sommeren er kommet, og du skal til at lufte dine fødder i sandalerne. Men bare rolig, du kan hurtigt få styr på fusserne, så de igen bliver lækre og fine.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Hold veninde-spadag.


Guide til at få lækre sommerfødder:

Smukke negle
Start med at fjerne gammel neglelak. Fil dine tånegle runde med en neglefil og skrub med en neglebørste. Skal du klippe dine negle, så husk at klippe dem lige over.

Fodbad
Blødgør dine fødder i et skønt fodbad med fodsalt og varmt vand. Hav fødderne i vandet i mindst 15 minutter, så de bliver bløde.

Væk med de døde hudceller
Du kan bruge en fodfil til at fjerne hår hud på fødderne. Du kan også bruge en god fodpeeling til at fjerne døde hudceller eller den bløde side af en skuresvamp for at skåne dine fødder.

Læs også: Få flotte glatte ben.

En god fodcreme
Når du er færdig med at fjerne hård hud og døde hudceller, skal du tørre dine fødder godt, så der ikke kommer svamp imellem tæerne. Herefter skal du bruge en god fodcreme, så dine fødder får godt med fugt.

En fin lak
Slut af med at give dine negle en fin lak. Det ser fint ud og sætter prikken over i'et på dine fine sommerfødder. Få ideer til smukke sommerneglelakker her!

Læs også: Hvad betyder farven på dine negle?

Feed a fish

Har du lyst til at forkæle dine fødder rigtig meget, så prøv et fiske-spa. Konceptet går ud på, at du stikker dine fødder i et kar med vand, hvor de små Garra Rufa-fisk er i. Fiskene lever af døde hudceller, så de suger og napper den hårde hud af dine fødder, så du får nogle superbløde fødder bagefter.

fødder, spa, fodpleje

MestLæste