Hvis du gerne vil have glat hår, kan du få klippet håret, så det er nemmere at holde glat. En god idé er at droppe etagerne i dit hår, så snak med din frisør om det.

Læs også: Få svar på dine hårproblemer

Når du vasker hår, så er det en god idé at afslutte hårvasken med koldt vand. Det glatter hårstrået ud, så det bliver fint og blankt.

Sørg for, at dit hår er helt tørt inden, du går i gang med at glatte det. Med mindre du har et glattejern, der er beregnet til vådt hår.

Det er en god idé at bruge nogle beskyttende produkter i dit hår, inden du går i gang med at glatte det. Du kan også købe produkter, der hjælper til at holde eller gør håret glat.

Vælg et godt glattejern. Et glattejern med keramiske plader giver en jævn temperatur og er mere skånsomt mod håret. Hvis du gerne vil have et glattejern, der både kan glatte og krølle, så vælg et med runde kanter.

Læs også: Pas på dit hår

Når du glatter dit hår, er det en god idé at dele dit hår op i små totter, sådan at du kan tage en tot ad gangen. På den måde er der også større chance for, at hele håret bliver glattet. Sørg for at finde et godt tempo, at køre glattejernet igennem håret på. Hvis det går for hurtigt, glatter det ikke ordentligt, men går det for langsomt, slider du mere på håret, så hold en jævn fart.

Brug nogle gode produkter i dit hår, når du er færdig med at glatte det, så det holder hele dagen - også i regnvejr!

Det slider på håret, når man glatter det, og det er virkelig hårdt for håret, derfor er det en god idé at holde mindst en hviledag om ugen, hvor du ikke glatter dit hår. Og husk at være glad for dine krøller eller dit fald i håret, du kan få gode tips til at få flotte krøller og fald lige her!