Vildt hår, rødt hår, spændende, lyse surfchick-striber eller mystisk, sort hår er da bare lidt mere spændende end dine leverpostejslokker. Her kan du lære mere om hvilken hårfarve der passer til dig!

Læs også: Sådan finder du en god frisør.

Din naturlige farve er bedst
Måske er din medfødte hårfarve ikke den allermest spændende i verden, men du kan være sikker på én ting, og det er, at den passer til din hudtone. Hvis du vil have en ny hårfarve, skal du derfor være opmærksom på, hvilken hårfarve og hudtone der passer bedst sammen.

• Elfenbensfarvet hud: Hvis din hudtone er elfenbensfarvet, er der frit valg af hårfarve.

• Rosa hud: En hårfarve der er gullige er ikke et hit til dig, der har en rosa hudtone, da de kan få den til at se mere rød ud - vælg askeblond eller -brun i stedet for.

• Gullig hud: En hårfarve i mørke farver med en blålig tone er god til dig med en gullig hudtone.

• Olivenfarvet hud: Hvis din hud er olivenfarvet, er de mørke nuancer superflotte til dig, og hvis du vil ændre din medfødte nuance, så gå efter en chokolade- eller mystiske, vinrøde nuancer.

Læs også: Sådan får du lækkert hår.

Bedst hos frisøren
Det er dyrere, men det er altså også meget, meget bedre at få farvet sit hår hos frisøren i stedet for selv at fumle med farverne derhjemme. Du kan for det første få professionel hjælp til at finde den perfekte nuance, der passer til din hudtone, du kan vælge mellem en masse farver, og du slipper for at ende med en helt forkert farve, fordi du gjorde noget forkert. Det ér kemi at få en ny hårfarve, og det er ikke for sjov, at frisørerne har gået i skole for at lære at gøre det.

Gider du holde det ved lige?
Det er flot de første uger, men så kommer bunden, og så har du måske ikke liiiige penge til at blive farvet igen - tænk dig grundigt om, inden du får en ny hårfarve. Det er pænt, men også dyrt og lidt en form for "ond" cirkel.

Læs også: Få et vildere look.