Skønhed

Få forside-modellens seje hestehale

Af Luise Gregersen 24. april 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det er vildt nemt at lave vores søde forsidemodels fine hestehale. Se her, hvordan du gør!

Synes du, at din almindelige hestehale er ved at være lidt kedelig? Det er supernemt at give den et tvist, så din hestehale skiller sig ud fra mængden!

Læs også: Redaktionens favoritfrisurer

Vi har lavet en guide til, hvordan du får vores søde forsidemodel Lauras fine, snoede hestehale. Se med i galleriet.

forsidemodellenssejehestehale

Start med at samle det øverste af dit hår i en stor tot og toupere det let. Red det øverste lag af håret ud, så det ikke ser touperet ud.
Sno nu den touperede tot stramt fra din pande og ned mod nakken. Stop der, hvor du vil have din hestehale til at sidde, alt efter om du er mest til en høj eller lav hestehale.
Sæt den snoede tot fast med et gennemsigtigt elastik. Sørg for at det sidder rigtig stramt, så frisuren holder hele dagen!
Red nu resten af dit hår godt igennem, og saml det med den lille hestehale i en stor hestehale.
Vupti! Så har du den fineste, snoede hestehale. Hvis du vil gøre hestehalen ekstrafin, så kan du sno en lille tot fra hestehalen rundt om elastikken, så man ikke kan se den.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste