Hvis du er født med tyndt og fint hår, kan det være ret svært at skabe fylde i håret, men heldigvis findes der et par tricks, der giver håret det boost, det har brug for. Se bare her!

Læs også: 10 myter om dit hår
 

Klip spidserne

Dit hår ser automatisk fyldigere ud, hvis du ikke har tynde, slidte spidser, så sørg for at få klippet spidserne ofte - så ser dit hår supersundt og tykt ud.
 

Volumen shampoo

Brug en god shampoo, som giver masser af volumen, når du vasker håret. Du kan også få balsam, der giver ekstra fylde, men kom kun balsam i spidserne, ellers kan håret klaske sammen, og så har det den modsatte effekt.
 

Føntør nedad

Når du tørrer dit hår, er det en god idé at komme godt med hårmousse i hårrødderne og føntørre håret, mens du vender hovedet nedad. På den måde løfter du hårene lidt fra hårbunden og giver det mere fylde.

Læs også: Undgå tørt og elektrisk hår
 

Hårpudder

En hurtig metode til at skabe mere fylde håret er ved at bruge hårpudder. Hårpudder kommer som regel i en lille dåse, du kan drysse fra. Drys pudderet ud i håndfladerne og kram det ind i håret ved hårrødderne. Kør fingrene lidt rundt i håret, indtil du har fået en god fylde. Du kan også drysse pudderet direkte ned i håret lidt ad gangen.
 

Toupér

Et godt, gammelt trick er at toupere håret i hårbunden med en kam og spraye med hårspray bagefter. Red det øverste lag hår, så det bliver pænt og glat udenpå.
 

Krøl

Hvis du laver fine slangekrøller i dit hår, kommer det til at se meget mere fyldigt ud. Brug et glattejern eller et krøllejern afhængig af, hvor runde krøller, du gerne vil have. Husk at krølle totterne helt ned til hovedbunden, så håret også bliver løftet på toppen.

Se også videoen: Lav flotte bløde krøller
 

Skab liv

Hvis du ikke har tid til at krølle håret, kan du skabe liv i det ved at bruge en saltvandsspray og kramme håret godt. Så får du en god fylde i håret og et sejt, lidt sommerligt look.

Læs også: Hårkure - det skal du vide

Herunder kan du se geniale måder at bruge hårnåle på!

10 geniale måder at bruge hårnåle