Bumser er noget af det mest irriterende i hele verden, og de kommer altid på de helt forkerte tidspunkter! Hvis du skal have taget billeder i skolen, eller du måske har planlagt at sende et billede af dig selv ind til vores Covergirl-kampagne, hvor du kan komme på forsiden af Vi Unge, så er det da bare vildt irriterende, hvis du får en bums.

Men heldigvis findes der mange måder, hvor du kan få en flot og velplejet hud og på den måde slippe af med dine bumser. Vi har samlet nogle tips til, hvordan du får en fin hud, så du er klar til at få taget de flotteste billeder!

• Brug produkter, der indeholder aloe vera, for aloe vera hjælper nemlig med at køle din hud ned og berolige den.

• Sørg for at rense din hud hver dag, og husk at fjerne din makeup hver aften.

• Drik godt med vand og sørg for at spise sund mad, hvor der er masser af vitaminer i.

• Brug oliefrie produkter til dit ansigt. Hvis der er olie i produkterne, kan de nemlig gøre din hud fedtet og stoppe porerne til, og så kan du få bumser.

• Du skal ikke bruge gamle hudplejeprodukter, for lige som alle mulige andre produkter, så holder de ikke for evigt.

• Lad vær med at pille i dine bumser, for du risikerer bare at få nogle grimme ar.

• Sørg for at få masser af frisk luft, for det kan være med til at holde bumserne væk.

• Lad vær med at bruge et gammelt og beskidt håndklæde, når du tørrer dit ansigt. Der kan nemlig sidde bakterier i håndklædet, som kan give dig en uren hud.

• Pas godt på din hud. Hvis du bruger en ansigts-scrub, så skal du altså være lidt forsigtig. Din hud i ansigtet er nemlig lidt sart.

• Husk at bruge solcreme, når du er ude i solen.