
Covergirl 2010: De tre Covergirl-finalister
Hvad synes de tre Covergirl-finalister egentlig om hinandens look? Og hvad sagde deres familie til deres smukke look, efter pigerne havde fået taget billeder til Covergirl-finalen? Læs med her og se, hvordan reaktionerne var.
Ida Benedicte

Anne:
- Ida har et lidt anderledes udseende, som er meget moderigtigt. Jeg kan godt lide, at hun ikke har et typisk skandinavisk look.
Signe:
- Ida er meget køn, og så virker hun lidt genert, men på en sød og god måde. Hun er meget mild og smilende at se på.

Ida Benedictes storesøster, Nina:
- Jeg kan godt lide hele hendes look. Hun er rigtig smuk, og jeg er meget stolt af hende. Jeg synes virkelig, hun er sej, og jeg er især vild med hendes krøller.
Anne

Ida Benedicte:
- Anne ser bare så glad ud. Hun udstråler bare en livsglæde, og hun ser ud som om, hun hviler i sig selv.
Signe:
- Anne virker som om, hun er meget nede på jorden. Hun hviler i sig selv, og er meget naturlig og åben.

Annes storesøster, Naja:
- Anne ser supergodt ud, og det er fedt at se hende fra en anden side. Hun er jo meget sporty til hverdag, men jeg ved jo, hvor godt hun ser ud, så det kommer ikke bag på, at hun har fået så flot et look.
Signe

Ida Benedicte:
- Signe ser rigtig sød ud, og hun har styr på, hvem hun selv er. Hun ser ud som om, hun hviler i sig selv, og så er hun ret smuk.
Anne:
- Signe ser bare rigtig sød ud, og jeg synes, har hun nogle rigtig flotte ansigtstræk.

Signes mor:
- Signe er blevet meget smuk, og jeg synes, makeupen fremhæver hendes blå øjne, som helt klart er hendes fordel. Og så har det bare været fantastisk at være med til at opleve dagen sammen med hende.