Kendte

Christine Roloff fra MTV

Af Julie Rosendahl 31. marts 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har mødt Christine Roloff fra MTV til en snak om, hvordan det er at være kendt og hvordan man bliver model.

Hvor gammel er du? 24 år
Hvor bor du? Lige nu i København K.
Har du nogen søskende? Jeg har en storesøster, der hedder Sarah.
Har du en kæreste? Min kæreste hedder Peter.

Hvordan kom du på forsiden af Vi Unges?
- Jeg arbejdede som model for Scoop Models og blev booket til jobbet derigennem.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvordan har dit liv forandret sig siden da?
- Jeg er jo selvfølgelig blevet nogle år ældre. Men derudover er jeg også blevet meget mere selvstændig, udadvendt og målrettet for, hvad jeg vil med mit liv.

Læs også: Stjernestil med Christine fra MTV

Har det åbnet nogen døre for dig? Hvilke?
- Der er mange døre, der har åbnet sig, efter jeg har været model. Jeg har lært rigtig mange mennesker at kende, som jeg stadig har i mit liv i dag, og som har kunnet hjælpe mig i forskellige situationer. Men mest af alt har det haft en rigtig positiv effekt på den person, jeg er blevet. Man lærer virkelig meget om sig selv og sin udstråling ved at arbejde foran kameraet og blive kastet ud i mange forskellige situationer.

[faktaBox]Hvad er det fedeste ved at være kendt?
- Jeg tænker faktisk ikke på mig selv som kendt, så når jeg får dette spørgsmål, ved jeg aldrig helt, hvad jeg skal svare. Men selvfølgelig er det fantastisk at blive inviteret med til nogle fede fester og en masse biografpremierer.

Hvad er det værste?
- Jeg har aldrig haft nogle rigtig slemme oplevelser. Men det kan godt være lidt frustrerende nogle gange, at folk har en bestemt opfattelse af, hvem man er, fordi de har set en på TV, som slet ikke passer til den person, man er.

Hvad er dit råd til de piger, der gerne vil være Vi Unge Covergirl?
- Mit bedste råd er at være 100 procent sig selv - for på den måde udstråler billederne selvtillid og personlighed. Og hvis man føler sig lidt genert eller usikker, er mit bedste råd at prøve at glemme alle de mennesker, der er omkring en, og forestille sig, at man står derhjemme og poser foran spejlet. Den metode har jeg selv brugt mange gange.

MestLæste