cupcakes
Helbred & balance

Ja, nu er bumse-cupcakes en ting!

Af Marie Søndergaard 21. juli 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Den er god nok! Nu kan man simpelthen få cupcakes, der forestiller bumser. Og man kan presse dem!

Cupcakes med fine blomster eller måske en cupcake, der ligner en lille bi? Det lyder jo virkelig fint og lækkert! Men hvad siger du så til en cupcake, der forestiller en gul bums? Som kan presses??? Altså den smager jo sikkert rigtig fint, for det gør cupcakes jo generelt, men det er altså en smule skørt fundet på.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Se opskriften: Oreo-cupcakes

Det er bageriet Blessed By Baking i Los Angeles, der har fundet på at lave de lidt specielle cupcakes, og det har de gjort til ære for Dr. Sandra Lee, der blev kendt på nettet, fordi hun postede videoer af, at hun pressede sine patienters bumser.

Læs også: Undgå ar efter bumser

Herunder kan du se, hvordan man presser bumse-cupcaken. Det er faktisk ret godt lavet, må vi indrømme.

#popaholicsunite #drpimplepopper Made with popping love by @blessedbybaking

En video slået op af Sandra Lee, MD Dermatology (@drpimplepopper) den

Kunne du tænke dig sådan en?

Herunder kan du læse, om du skal trykke din bums!

Skaljegtrykkebumsen?

Selv om det godt kan virke lidt irriterende at skulle lade den hvid-gule betændelse blive i din hud, forsvinder din bums faktisk hurtigst, hvis den bare får lov til at være i fred. Din hud vil nemlig altid prøve at bekæmpe infektionen indefra. Selv om du ikke synes, at der sker en dyt, når du kigger på den udefra, så arbejder huden faktisk på højtryk for at komme af med bumsen.
Foto: Shutterstock
Du vil nok have en følelse af, at din hud bliver mere ”ren”, når bumsen er trykket, og betændelsen er væk. Men det er ikke tilfældet! Faktisk stresser du bare huden endnu mere, da den i stedet for at bruge energien på at bekæmpe bumsen bruger krudt på at ”lappe” det hul, som du har lavet, så der ikke trænger endnu mere skidt ind. Når du først har presset bumsen, vil du derfor sætte huden på dobbeltarbejde. Ikke smart!
Foto: Shutterstock
Det hvid-gule skidt der kommer ud, når du presser bumsen, indeholder en masse bakterier. Lander det på andre porer, kan det give dig endnu flere bumser.
Foto: Shutterstock
Når du trykker en bums, kan du faktisk også gøre området endnu mere rødt, betændt og hævet. Dæk i stedet bumsen med lidt makeup. Normalt går der højest en uges tid, før den er væk, men presser du den kan du risikere at lave sår og på længere sigt ar.
Foto: Shutterstock
Undlad at kigge for meget på bumsen, når du står og kigger sig selv i badeværelsesspejlet – du får bare endnu mere lyst til at pille i den! Kommer du alligevel til det, så hav rene hænder og undgå at sprede den hvid-gule materie på huden, da det giver flere bumser. Dæk bumsen med mineralmakeup, så huden stadig kan ånde. Huden vil efter nogle dage selv have bekæmpet infektionen.
Foto: Shutterstock

Læs mere om

MestLæste