unsplash
Samfund

Piger hjælper mere til i køkkenet, end drenge gør

af Katrine Rosenbæk 19. september 2023
Foto: Unsplash
De tilbyder også oftere selv at hjælpe til, og de bliver oftere spurgt om at hjælpe til end drengene.

Hun laver mad, fordi hun gerne vil hjælpe sine forældre.

Men der er også en anden grund: Når hun bliver voksen, skal hun lave mad til sine børn og sin mand.

Sådan har en 14-årig pige svaret i Arla Fondens analyse af børn og unges tanker og erfaringer med mad.

At pigen allerede nu betragter det som sit ansvar at lave mad til sine fremtidige børn og sin mand overrasker ikke Jonatan Leer, som forsker i madkultur på Aalborg Universitet, og som også har forsket i mad og maskulinitet.

- Det fortæller mig, at vi ikke er nået så langt, siger han.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

For selv om de unge ofte bliver fremhævet som forkæmpere for ligestilling, viser analysen, at de også bare gør det, de ser deres forældre gøre, forklarer han.

Hvis de ser, at mor er den i hjemmet, som tager ansvar for madplanen, handler ind og bikser bolognesen sammen, så tror pigerne også, at de skal tage sig af det – og drengene tænker, at det nok ikke er deres ansvar.

- Det bliver normalt for børnene, at de to køn er bundet op på forskellige typer af madlavning, siger Jonatan Leer.

Og den madlavning, som manden traditionelt har stået for, har været det modsatte af dagligdagstrummerum og ulvetime.

Han har i stedet indtaget pladsen bag komfuret i weekenden, når der var god tid til at piske en bearnaise sammen fra bunden og anrette en menu, der mindede om det, som bliver præsenteret i madprogrammer som ”Master Chef”, hvor der også er et konkurrenceelement med, fortæller Jonatan Leer.

Selv om vi i dag ser, at flere og flere mænd bliver engagerede i hverdagen og også snitter grøntsager til hverdagsmaden, så er det gamle kønsroller, der stadig finder vej til spækbrættet i dag:

- I 1800-tallet var hjemmet og køkkenet kvindens domæne. Det var det nære og jævne. Modsat bevægede manden sig i det offentlige rum, hvilket var forbundet med prestige. Den opdeling bliver reproduceret her, siger Jonatan Leer.

Det viser sig blandt andet ved, at de fleste børn – 67 procent – laver mad med deres mor, mens 49 procent af børnene laver mad med deres far.

En 15-årig pige siger, at ”hjemme hos mig er det bare min mor og mig, der skiftes til at lave mad.”

Det er også oftest piger, der bliver bedt om at hjælpe til derhjemme, og der er også flest piger, som selv tilbyder at hjælpe til.

- Pigerne lærer at tage mere ansvar for husholdningen og ”care for others”, altså at tage sig af og sørge for andre, siger Jonatan Leer.

Drengene derimod mødes i mindre grad af de samme forventninger.

De har mere fokus på ”care for self” – og når de laver mad, kommer det til udtryk ved, at de tænker mere på deres egne behov og egen nydelse lige nu og her.

Jonatan Leer mener også, at det derfor giver god mening, at pigerne fortæller, at de har et større behov for ros end drengene. Det handler om, at pigerne har brug for anerkendelse af det ansvar, de har taget på sig.

Men når Jonatan Leer har lavet studier af skoleklasser i madkundskab, har drengene ikke haft svært ved at hjælpe til.

- Der var ikke noget med, at drengene kun kunne håndtere kød, ikke kunne folde servietter eller pynte en lyserød kage. De klichéer var væk, fortæller han.

Men når de skulle gøre rent, kiggede kønsstereotyperne alligevel frem:

- Det var ikke, fordi drengene lod alting stå, men der var alligevel en forventning om, at pigerne gjorde det, fortæller han.

Artiklen blev første gang bragt på femina update. Dette er en redigeret version.