samtykke
Samfund

Efter to år med samtykkeloven: Den virker!

Af Signe Larsen 23. marts 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Anklagemyndigheden har i to år fulgt nøje med i voldtægtssager for at kunne vurdere, om samtykkeloven fungerer efter hensigten.

I januar 2023 fejrede vi, at den banebrydende samtykkelov fyldte to år. Hurra!

Mere end to år er nu gået med en samtykkebaseret voldtægtslov, der betyder, at man kan straffes for voldtægt, hvis man har haft samleje med en person, der ikke har samtykket til det.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det burde være indlysende, at sex mellem to mennesker forudsætter, at begge parter har lyst.

Men før loven trådte i kraft 1. januar 2021 kunne man udelukkende straffes for voldtægt, hvis der blev brugt vold eller trusler om vold, eller hvis en person befandt sig i en situation, hvor vedkommende var ude af stand til at modsætte sig.

Da Danmark endelig fik en samtykkelov, blev der altså skrevet dansk retshistorie. Men loven er alligevel af nogle blevet anset som kontroversiel.

Der er blevet stillet bekymrende spørgsmål til blandt andet tiltaltes retssikkerhed, og til hvad “samtykke” egentlig betyder.

Men nu slår Rigsadvokaten fast: Samtykkeloven fungerer fuldstændig efter hensigten. Det skriver DR.

– Domstolene har taget samtykkebegrebet til sig, og de bruger det til bedømmelsen af sagerne. Vores gennemgang af retspraksis viser altså, at lovene er blevet anvendt som forventet, siger vicestatsadvokat Jessika Auken til DR Nyheder.

I en pressemeddelelse udsendt af Anklagemyndigheden fremgår det, at den de seneste to år har fulgt samtykkeloven som et “anklagefagligt fokusområde i praksis.”

Det betyder, at Rigsadvokaten og statsadvokaterne har fulgt nøje med i anvendelsen af den nye lov i flere konkrete sager.

Både før og efter sin ankomst er samtykkeloven blandt andet blevet beskyldt for at medføre en omvendt bevisbyrde – altså at den tiltalte skal bevise sin uskyld, frem for at Anklagemyndigheden skal bevise tiltaltes skyld som normalt.

Men den kritik holder ikke, siger Jessika Auken.

– Vi har i løbet af de seneste to år set domfældelser i sager, hvor offeret har forholdt sig passivt under det seksuelle overgreb, og som ligger inden for det nykriminaliserede område, hvor udgangspunktet for strafniveauet er et år og to måneder.

– Vi har også set sager, hvor retten lægger til grund, at den tiltalte ikke havde indset, at der ikke var samtykke, og hvor der derfor er sket frifindelse i overensstemmelse med de almindelige beviskrav i straffesager, fortæller vicestatsadvokat Jessika Auken i pressemeddelelsen.

En anden kritik af loven har lydt på, at ordet “samtykke” var uklart og kunne skabe forvirring og føre til forkert domfældelse.

Heller ikke det er tilfældet, siger vicestatsadvokaten.

– Der er ikke noget i vores gennemgang af sager, der antyder, at samtykkebegrebet har været svært at forstå, siger hun til DR.

Lad os lige dvæle med den udtalelse. Der er ikke noget, der tyder på, at samtykkebegrebet er svært at forstå. Og skulle du alligevel være i tvivl, så anbefaler vi stadig, at du stopper op og spørger den anden part, om den også har lyst. Tak.

Samtykkeloven har blandt andet også medført, at flere dømmes for voldtægt.

I 2022 blev 143 personer dømt for voldtægt. Året før var det tal 119, mens det i 2020 og 2019 lød på henholdsvis 117 og 104 personer, viser tal fra anklagemyndigheden.

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach kaldte allerede samtykkeloven for "en succes" efter dens første leveår.

Dengang beskrev hun de stigende anmeldelser og sigtelser som interessante.

– De siger ikke alene noget om, hvad folk selv mener, at de har været udsat for, men også, hvad politi og anklagemyndighed vurderer, at de rent faktisk strafferetligt har været udsat for, sagde hun til femina tilbage i 2021.

De flere anmeldelser og domme skyldes også, at der er kommet et højere fagligt niveau hos politiet, fordi voldtægtssager i højere grad bliver behandlet af specialister, som kan bruge særlig viden om eksempelvis vold i nære relationer eller ofres reaktionsmønstre til at håndtere sagerne.

Denne artikel blev første gang bragt af femina.dk. Dette er en redigeret version.

Læs mere om