Kendte

Vi mødte Black Veil Brides

Af Christine Agertoft 14. juni 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Black Veil Brides er pladeaktuelle, og vi tog en snak med forsanger Andy Six.

Black Veil Brides er et af de mest hypede nye rockbands, og de bliver spået en lysende fremtid på rockscenen. I går udkom deres nye album "Set The World on Fire" så endelig, og i sidste uge gav de koncert i København. Vi tog en snak med forsanger Andy Six, der var glad for at være i Danmark og se alle de fans, der var mødt op malet i ansigt som deres idoler.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvordan føles det, når jeres fans kommer til koncerter og er klædt ud som jer?
- Det er jo helt fantastisk. Det er et kompliment, og fedt at se, det er blevet en del af deres identitet. I USA er der jo en Black Veil Brides hær, og de går alle i skole med makeup.

Du har også fortalt, at du begyndte at klæde dig ud som rockstjerne allerede som ung. Hvorfor?
- Jeg var altid meget interesseret i kunst og især tegneserier om superhelte. Det var derfor jeg blev vild med Gene Simmons (for rockgruppen Kiss, red.). Han var både en slags superhelt og samtidig mørk - og så spillede han rock.

Læs også: Stil: Emo, goth, scene.

Er Andy Sixx en karakter, du spiller ligesom en superhelt?
- I starten var det nok. Jeg klædte mig ud, som den jeg gerne ville være, og det jeg stræbte efter, men nu er det bare en forlængelse af min personlighed.

Da du først begyndte at klæde dig anderledes, skulle du så forsvare det overfor andre?
- Det er klart, at der var mange, som var efter mig. Sådan er det altid, når folk ikke forstår noget - så hader de det bare. Men sådan er det, når man er anderledes, og af den modgang opstår der kunst, musik og kreativitet. Derfor lod jeg det aldrig for alvor gå mig på.

Blev du udelukkende mobbet på grund af dit udseende?
- Jeg tror altid, at det er både ens personlighed og udseende. Jeg så jo anderledes ud, fordi jeg følte mig anderledes, og fordi jeg ikke ville være som alle andre.

Hvad er dit råd til andre, som ikke føler, at de passer ind?
- Bare prøv at finde ud af, hvem du er og tro på dig selv. Når du tror du dig selv, så kan du overkomme alt i verden. Jeg har fået succes, fordi jeg tror på mig selv og arbejder hårdt mod mine mål.

Se videoen til singlen "Legacy" fra deres nye album "Set The World On Fire" her:

MestLæste