Kendte

Taylor Swift spiser frokost med kræftramt fan

Af Benedikte Brix 25. januar 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Taylor Swift fik en 17-årig, kræftramt piges største drøm til at gå i opfyldelse, da hun arrangerede, at de skulle mødes og spise frokost sammen.

Fornylig mødtes Taylor Swift med en af sine fans. Men det var ikke bare en tilfældig pige. Det var nemlig Kayla Kincannon, en 17-årig pige, der kæmper med to kræftsvulster i hjernen.

Læs også: Justin Bieber "gifter sig" med fan

I sidste måned oprettede Kayla Kincannons familie og venner fra Michigan en kampagne, der havde til formål at realisere Kaylas drøm om at møde sit store idol: Taylor Swift.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Nu er drømmen gået i opfyldelse. Taylor Swift arrangerede nemlig en to timer lang frokost med sin fan, hvor Kayla Kincannon fik en masse gaver og autografer fra sit forbillede.

kayla kincannon kræft kræftramt hjernesvulst taylor swift frokost fan

Kaylas far har skrevet om oplevelsen på hjemmesiden for kampagnen, teamkaylakincannon.org:

Læs også: Det taler Taylor Swift med veninderne om

- I har ingen idé om, hvor fantastisk den frokost var! Det var ikke bare et hurtigt møde, hvor de kunne hilse på hinanden, og vi kunne tage et billede. Vi sad og talte med Taylor og hendes mor i to timer, spiste frokost, og Kayla fik en gavekurv - så signerede Taylor nogle billeder, skriver han og fortsætter:

- Hun er den sødeste, mest jordbundne person, jeg nogensinde har mødt! Det her var meget mere, end vi nogensinde havde forventet! Jeg er så taknemmelig for "team Kayla", medierne og alle, der har været med til at få drømmen til at gå i opfyldelse! Det var den bedste dag nogensinde for hende og for os alle!

Her kan I se facebooksiden, der også blev oprettet for at realisere Kayla Kincannons store drøm om at møde Taylor Swift.

MestLæste