mode

Støt en god sag

Af Sara Wilkins 13. oktober 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Næste gang du mangler en varm trøje eller en fed t-shirt, hvorfor så ikke købe tøj med et budskab? Der er masser af velgørenhedsorganisationer, som sælger varer, der gør en forskel for børn rundt omkring i verden. Støt en god sag og tjek deres hjemmesider ud!

UNICEF
UNICEF tror på, at alle børn har ret til et godt liv, hvor de går i skole og ikke udnyttes som billig arbejdskraft. Hvis du har det på samme måde, hvorfor så ikke støtte op om UNICEF ved for eksempel at købe en af deres seje sweatshirts eller en cool taske?
40% af pengene går til børn i nød, så dit køb er helt sikkert med til at gøre en forskel. Du kan for eksempel give din familie eller dine venner en gave fra UNICEF - for er der noget federe end at give sin søster eller kæreste en gave, der kan være med til at redde liv?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Du kan købe deres sweatshirts og resten af de lækre varer på deres hjemmeside: www.unicef.dk.

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse har også masser at byde på, når det kommer til at købe varer og samtidigt støtte en god sag. Du kan

for eksempel købe deres fine armbånd og tørklæder - eller hvad med en fed kalender?

Kræftens Bekæmpelse har også en hel juleside, hvor du blandt andet kan købe fine julekort og julemærker. I år kan du desuden købe en sød julebroche eller et smukt, farverigt tørklæde.

Alle varerne støtter Kræftens Bekæmpelses arbejde inden for blandt andet patientstøtte og forskning.

Du kan købe alle tingene på deres hjemmeside: www.cancer.dk.

MestLæste