Sommeren er over os, og der er stadig mange ting, som kan gøre min sommergarderobe endnu sejere.

Jeg har samlet de fem ting, som ligger øverst på min ønskeseddel lige nu. Og kodeordene er farver og søde ting.

Tjek også galleriet med fine sommersandaler.


Gule shorts

De her shorts er perfekte til sådan en som mig, som godt kan lide at gå med farver. Jeg vil både bruge dem med flade sandaler og en enkel top til hverdag og til fest med et par høje hæle og en fin jakke. Jeg ved, de vil være en favorit denne her sommer! Shorts fra Topshop til 415 kroner. Du kan købe dem her: www.topshop.com

Når det skal være hyggeligt…
Denne her ser så behagelig ud og lige til at springe i på en søndag! Jeg tror, jeg vil bruge den som en kjole med et par strømpebukser og nogle fede sneakers. Den vil også være min redning til en kølig aften, hvor jeg stadig gerne vil være lækker. Kjole fra Only til 239,95 kroner. Du kan købe den her: dk.bestseller.com

Læs også: Opret din egen modeblog.

Pynt til stranden
I år vil jeg ha' en stråhat, som jeg kan tage med på stranden eller i parken. Jeg er sikker på, den vil fuldende mit look så fint. Og så er denne her jo oven i købet vildt billig. Hat fra H&M til 69,95 kroner. 

Farverige Converse
Jeg køber som regel Converse i de klassiske og lidt kedelige farver, og nu, hvor det er sommer, synes jeg, det er på tide at få nogle i mint. Den kan få liv i alle de enkle outfit, som hænger derhjemme. Converse fra Smartgirl til 549,95 kroner. Du kan købe den her: www.smartgirl.dk

Læs også: 5 lækre ting at have i sin clutch.

Disney print
Der er noget nostalgisk og sødt over denne top, som jeg ikke kan stå for. Jeg tror, jeg vil bruge den med et par denimshorts og nogle lidt sjove solbriller. Jeg synes godt, den kan tåle noget lidt råt modspil. Top fra Miss Selfridge til 185 kroner. Du kan købe den her: www.missselfridge.com

Hvad er din favorit?