Så er sommeren her endelig, og det samme er festivalsæsonen. Det er tid til at danse, til fødderne siger stop, spise candyfloss og til at miste stemmen ved at skrige, når man prøver de vilde forlystelser.

Læs også: Forberedelse til sprogrejse.

I sidste uge tog vi til vores første festivals-oplevelse i år: Summeranza. Vi hoppede rundt af bare spænding, da bussen ankom, og så løb vi rundt og tjekkede det hele ud. Der er bare et eller andet specielt ved stemningen på en festival, der gør alle, inklusiv os, så glade - synes i ikke også det?

Vi havde alle en fantastisk dag, spiste pandekager, hang ud i VIP-teltet, fik nye venner og så Sky Blu fra LMFAO optræde. Vi har så mange utrolige minder fra Summeranza - det er en dag, vi aldrig vil glemme.

Læs også: Overvejer du at tage på sprogrejse?

Udover den store Summeranza, besøgte vi også BBC denne uge. Det var noget, vi virkelig havde set frem til, og vi blev ikke skuffede. Vi fik en rundvisning af to virkelig engagerede guider, og vi fik chancen for at lave vores eget radioprogram, vejrudsigt og vores egen nyhedsudsendelse. Det var virkelig sjovt.

Hvis man foretrækker at se en masse berømte steder og bygninger, mens man er i London, kan man tage på et Themsen River Cruise - og det var præcis, hvad vi gjorde. På en time fik vi set nogle af Londons smukkeste bygninger med en fantastisk udsigt til floden. Vi tog med en stor båd og sad på taget, mens guiden fortalte om Londons historie og om de bygningerne, vi sejlede forbi. Det var en virkelig afslappende og rar oplevelse.

Vi kan slet ikke vente til næste uge - den kommer til at være fyldt med fede aktiviteter.

Læs første indlæg her: Piger på sprogrejse.