Mit liv

Sådan undgår du at blive skoletræt

Af Julie Lund Mikkelsen 23. november 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Synes du, det er en sur pligt at gå i skole hver dag? Og er du megatræt af kedelige lektier og nederen lærere? Ja, så er du vist godt og grundigt skoletræt. Vi hjælper dig med at få skolelysten tilbage!

Hver dag føler du, at du må kæmpe dig igennem skoletimerne, og når du kommer hjem, giiider du virkelig ikke lave dine lektier. Er det noget, som du kender til? Med nogle små enkle tricks kan skoletiden faktisk blive ret nice. Se selv her!

Læs også: Kom igennem skoledagen

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Lav en studiegruppe
Saml en gruppe venner, som kan mødes efter skole og lave lektier. I kan hjælpe hinanden med bedre at forstå, hvad det egentlig var, læreren snakkede om i dansktimen, og I kan lave jeres matematikopgaver sammen. I vil helt sikkert klare jer bedre i skolen - og så er det da megahyggeligt!

Planlæg
Skriv ind i din kalender, hvornår du skal lave lektier - og overhold det! Hvis man kommer lidt bagud med lektierne, bliver det hurtigt endnu være, og pludselig er der en masse, der skal indhentes. Sørg derfor for at afsætte tid til at lave dine lektier hver dag, så du undgår for meget stress.

Lækre snacks
Aftal med veninderne, at I skiftes til at tage lidt lækkert med i skole et par dage om ugen. Det kan være noget frisk frugt, en lækker kage eller måske et par sunde smoothies. På den måde får I lidt ekstra energi, og så er det da spændende, hvad veninderne finder på af spændende lækkerier.

Hav orden i sagerne
Hvis dine noter ligger krøllet sammen nede i bunden af skoletasken, så er det meget svært at have overblik over, hvad i har gennemgået. Sæt dine notater ind i en mappe opdelt efter fag, så det ser pænt og overskueligt ud. Det vil også gøre det meget lettere at læse op til eksamen. Bonus!

Læs også: Sådan skriver du et essay i dansk

Få en god klasse
Hvis man har et godt sammenhold i klassen, så har man mere lyst til at komme i skole. Planlæg en klassefest eller måske en bowlingtur, så klassen kan blive rystet endnu bedre sammen. Måske finder du ud af, at du klikker helt vildt godt med nogle af dem, som du normalt ikke snakker som meget med …

Udnyt frikvarterene
Skoledagen kan hurtigt blive hård og lang, hvis man bare hænger over bøgerne i et indelukket klasselokale hele dagen. I frikvarterene skal du huske at gå ud i den friske luft og hygge dig med dem fra klassen. Så bliver skoledagen meget mere nice - og du undgår at blive træt og ukoncentreret.

Forkæl dig selv
Når lektierne er overstået, så skal der hygges! Sig for eksempel til dig selv, at når du har forberedt dig til historieprøven, så må du se en sjov film eller spise et stort stykke chokolade. Et eller andet, som du virkelig kan se frem til. Men husk nu, at du først må gøre det, når du er helt færdig med lektierne!

Læs også: Charm dig til bedre karakterer i skolen

I galleriet kan du læse, hvordan du gør lektierne sjovere!

Gørlektiernelidtsjovere!

Find en café, et bibliotek eller sæt dig ned på en bænk i parken – frisk luft og nye omgivelser er guf for koncentrationen! Når du kommer ud af huset, har du nemlig ikke tusind andre ting, der kan distrahere dig. En bonus er også, at du bedre kan holde fri uden dårlig samvittighed, når du så endelig kommer hjem.
Foto: Shutterstock
Lad os sige, du skal læse den her lange og kedelige bog i løbet af en weekend. En hel roman lyder af meget, men det gør en side ikke. Beløn dig selv, hver gang du når til slutningen af en side. Det kan være en snack, at tjekke din snapchat for de seneste opdateringer eller et telefonopkald med din bedste veninde, når du har nået tyve sider.
Foto: Shutterstock
Der er intet federe end at skrue helt op for højtalerne og synge med på sin yndlingssang! Det hjælper bare ikke så meget, når du skal skrive en stil til i morgen. Find noget roligt musik uden sang, så sangteksterne ikke distraherer dig. Lige pludselig går det mega-tjept med den engelske stil!
Foto: Shutterstock
Det er videnskabeligt bevist, at hvis du tygger et stykke tyggegummi med en usædvanlig smag, imens du laver lektier, og så tygger den samme slags smag, imens du tager en test eller skal snakke om det i klassen, så vil din hjerne have nemmere ved at fremkalde information. Megasmart!
Foto: Shutterstock
Hvis du er et konkurrencemenneske, vil du måske synes, det er fedt at tage tid på, hvor lang tid du er om at løse opgaverne, så du løbende kan forbedre din tid. Du kan for eksempel sætte et mål om, hvor hurtig du vil være til at kunne løse ugens regnestykker. Hvis du træner din hurtighed, vil du også klare dig bedre til eksamenerne!
Foto: Shutterstock
Snak til dig selv, og spar ikke på rosen! Sig ”yay, jeg får topkarakter i det her”, eller ”jeg bliver en stjerne til ligninger”. Jo mere du siger det, jo mere vil du begynde at tro på, at det faktisk sker.
Foto: Shutterstock
Hvis planen er, at du skal gøre rent på dit værelse lige efter, du har lavet alle dine lektier, så er det altså ikke specielt motiverende, og det bliver sejt at komme igennem det. Sørg for at have et eller andet nice at se frem til! Du kan for eksempel se et afsnit af din yndlingsserie eller drikke varm kakao med skumfiduser, når det sidste punktum er sat, eller den sidste side er læst. Så kan du altid gå i gang med rengøringen derefter …
Foto: Shutterstock

MestLæste