Når du er færdig med folkeskolen, skal du vælge hvilken vej, du har lyst til at gå. Det kan være en svær beslutning, og der findes hverken rigtige eller forkerte valg. Det vigtigste er, at du vælger det, der føles rigtigt for dig selv. 

En af de veje man kan gå, er gymnasiet, som indebærer STX, HHX, HTX og HF. De forskellige gymnasiale uddannelser tager alle tre år, undtagen HF, som tager to år, og giver dig adgang til universitetet og andre videregående uddannelser.

Vi har samlet alt det, du skal vide om gymnasiet herunder.

Tag testen: Hvad skal du efter 9. klasse?

Undervisningen i gymnasiet

Der er ikke den store forskel fra den undervisning, du kender i folkeskolen, til den du får i gymnasiet. Tavleundervisning, selvstændigt arbejde og gruppearbejde er nemlig det mest normale. Gymnasiet skiller sig dog lidt ud fra folkeskolen ved, at du får mere indflydelse på, hvilke mener, du vil arbejde med. Du får også i løbet af årene større opgaver, der både skal løses i gruppe og på egen hånd. Du får "fri" mellem en og to uger til at skrive opgaverne derhjemme - men det er kun en enkelt gang om året.

Fag du skal have i gymnasiet

I gymnasiet er der en del fag, du ikke kan komme udenom. De fag, du skal have, kommer helt an på, hvilken linje, du vælger og hvilken type gymnasial uddannelse, du tager. Du har dog mulighed for at vælge minimum ét valgfag i løbet af din tid på skolen, og hvis du er heldig, har dit gymnasie et helt vildt fedt et af slagsen. 

Tag testen: Hvilken tv-skole skal du gå på?

Niveauer i gymnasiet

Du har måske lagt mærke til, at der står "C-niveau", "B-niveau" og "A-niveau" ud fra de fag, du kan få i gymnasiet. Bogstaverne viser, hvilket niveau faget er på, hvor A er det højeste og C det laveste. Samtidigt dækker det over, hvor mange år du skal have faget. Et C-niveaus fag tager et år, mens et fag på A-niveau varer alle tre år i gymnasiet.

Studieretning

Når du skal søge ind på gymnasiet, skal du vælge en studieretning. I den indgår der tre fag, der er de overordnede fag for din uddannelse. Hvert gymnasium har forskellige studieretninger, og det er her, du skal beslutte, hvilke fag du bedst kan lide. Du kan ikke skifte studieretning senere, medmindre du vil skifte klasse. Hvis du allerede ved, hvad du vil efter gymnasiet, kan det være en god idé at tjekke, om den uddannelse kræver et eller flere fag på et vis niveau, og vælge studieretningen ud fra det.

Hverdagen 

Der er meget hjemmearbejde i gymnasiet, og du har også lange dage på skolen. De består tit af otte timer (ca. 8:00-16:00), men det er lidt forskelligt fra studieretning til studieretning, hvilke år der er de letteste og sværeste. Du kommer også til at få fri tidligere end det, og hvis din lærer er syg, får du ikke vikar - men fri. Dog bliver de fleste aflyste timer rykket til et senere tidspunkt på året, så helt fri har man desværre ikke. 

Eksamen

Du skal til eksamen alle tre år på gymnasiet, men det er forskelligt hvor mange fag, og hvilke, du skal op i. De bliver nemlig først udvalgt til sidst på året, hvor du får samtidig det af vide. Eksamen i gymnasiet foregår i store træk ligesom i folkeskolen.

Læs også: 10 sange, du kan høre på vej til skole

Efter gymnasiet

At blive student på gymnasiet betyder ikke, at du kan vælge lige den uddannelse, du vil. Der er nemlig adgangskrav på alle videregående uddannelser, som for eksempel et højt samlet gennemsnit af dine karakterer, eller et enkelt fag med en høj karakter. Husk, at karakterer ikke har noget som helst at gøre med dit værd, og selvom de kan være vigtige for nogle ting, så er det ikke det vigtigste i verden. Hvis du efter gymnasiet finder ud af, at din studentereksamen ikke giver direkte adgang til din drømmeuddannelse, så er det i mange tilfælde muligt at tage ekstra kurser. Det hele skal nok gå uanset hvad.