Mit liv

Charm dig til bedre karakterer i skolen

Af Thomas Flindt 19. september 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Med den helt rigtige taktik kan du charmere dig til bedre karakterer hos dine lærere. Se her hvordan!

Hvordan får du din lærer til at lægge mærke til dig? Og hvordan skiller du dig ud fra de andre elever i klassen? Man kan nemlig score hurtige point hos lærerne ved at være synlig - specielt i timerne. Følg disse simple tips og se dine karakterer stige ...

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ros din lærer

Lærere elsker at få at vide, at de gør et godt arbejde - det er nemlig ikke tit, at eleverne fortæller dem det. Har du haft en god time, eller synes du bare, at matematiklærer Kaj er vildt god til at lære dig brøkregning? Ros din lærer, og han/hun vil helt sikkert have dig i tankerne næste gang, der skal uddeles karakterer.

Læs også: Klassens 10 bud

Vær kritisk og nysgerrig

Det bedste en lærer ved, er når eleverne er aktive i timen, og det kan du sagtens være, selv om du måske ikke lige fik læst alle lektierne aftenen før. Spørg ind til det, som læreren underviser i, og virk interesseret. Vær ikke bange for at stille spørgsmål til de ting, som læreren fortæller. Hvis du mener, at han/hun er forkert på den, skal du bare sige det, men på en måde så det ikke virker som om, at du brokker dig. Og nej, du behøver ikke have ret - det vigtigste er nemlig, at du viser, at du vil være med i timen.

Læs også: Få overskud til at lave lektier

Aflevér opgaver før tid

Om det er en uge, en dag eller et par timer før at en opgave skal afleveres, så giver det sikre point hos læreren. Hvis du ikke har lavet din opgave i god tid, kan du også lade som om, at du har ved at spørge din lærer, om du må aflevere opgaven efter timen. Når timen så er slut, kan du fortælle, at der lige er et par ting, som du gerne vil rette, før du afleverer. På den måde får læreren opfattelsen af, at du har styr på dine ting, og at du er villig til at bruge ekstra tid på at gøre din opgave god. Win!

Læs også: Tips til bedre karakterer

Tag et æble med til læreren

Ja, det er et super plat, men det virker. Aflevér æblet (eller noget andet lækkert) til læreren med et glimt i øjet, så han/hun fanger, at du gør det lidt i sjov. Din lærer vil helt sikkert se humoren i det, og så er det lidt sjov at spille den artige pige i klassen.

Se guiden: Bliv endnu bedre i skolen

Vi Unge Facebook, Vi Unge

MestLæste