Venner for livet.

Rejsen er nu slut, og i stedet for at græde over det, ser vi positivt tilbage på turen og tænker på alle de fantastiske minder vi har fået sammen. Vi har holdt sammen i tykt og tyndt og har hjulpet hinanden, når der har været problemer.

Alle har kunnet snakke med hinanden, og der har altid været positiv energi - selv på en grå regnvejrsdag. Vi er alle kommet til at holde af London, vi kaldte det nærmest for vores hjem under rejsen. Da vi kom til vores hotel den første dag, gik vi lidt i chok over vores forholdsvist små værelser, men vi er kommet til at holde af de små rum, hvor vi har skabt rigtig mange minder. Så det var rigtig hårdt at sige farvel.

Læs også: Hjælp, jeg savner mine veninder.

Vi er også kommet til at holde af alle de dejlige butikker, som kun findes i London, og vi må heller ikke glemme caféen Starbucks. Vi er gået ind og ud af den café, rigtig mange gange, med lækre kager, kakao, caffe latte og cappuccinos i hånden.

Vi vil gerne opfordre alle til at tage på sprogrejse. Du får venner med det samme, og nogle af dem vil du have for evigt. På rejsen snakkede vi allerede om, at vi skulle mødes igen, og det er vi også sikre på, at vi kommer til. Vi har snakket om at tage ind og se en musical sammen, tage på Strøget eller måske i Tivoli, når vi igen er tilbage i DK.

Så hold øjnene åbne, måske støder du ind i Danmarks 13 sejeste piger!

Læs mere om Vi Unges sprogrejse her.