9. klasse
Mit liv

6 ting du helt sikkert tænker, hvis du snart går ud af 9. klasse

Af Clara Rørsig 27. maj 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du færdig med folkeskolen lige om lidt, fordi du går ud af 9. klasse? Så har du sikkert tænkt de her tanker.

Det kan godt virke en smule nervepirrende at være færdig med folkeskolen, for hvad sker der nu, og skal du så bare opgive veninderne fra klassen?

Herunder kan du læse seks tanker, du sikkert har tænkt, hvis du snart er færdig med 9. klasse:

”Hvad skal jeg dog med mit liv?”

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Der er sikkert en masse tanker, der flyver rundt i hovedet på dig, hvis du snart er færdig med folkeskolen. Men der er absolut ingen grund til stress! Du er jo stadig ung, og du har derfor masser af tid til at finde ud af, hvad du vil med dit liv. Det vigtigste er, at du følger din mavefornemmelse og kun gør, hvad du selv har lyst til – så kan det ikke gå galt!

Tag testen: 9. klasse er slut - hvad skal du nu?

”Har man slet ikke vikartimer i gymnasiet?”

Man har desværre ikke vikartimer i gymnasiet, men så får man til gengæld fri, hvis læreren er syg eller på anden måde er forhindret i at undervise. Det er jo megafedt! Og det betyder heldigvis heller ikke, at det er slut med rundbold om sommeren – man har jo stadig idræt.

”Mister jeg mon kontakten til mine bedste veninder fra folkeskolen?”

Bare rolig - det skal du altså slet ikke være bekymret for! Selv om I efter 9. klasse skal på forskellige skoler, kan I sagtens holde kontakten. I kan jo løbende have kontakt til hinanden over Facebook, SMS, Snapchat eller mail. I kan også arrangere Skype-dates, hvor I lige kan ”catche up” og dele det nyeste sladder. Derudover er det selvfølgelig også vigtigt, at I laver aftaler med hinanden. I kan for eksempel tage på café sammen eller mødes hjemme hos én af jer.

”Hvad betyder mine eksamenskarakterer for mit liv?”

Det er helt normalt, hvis du har ondt i maven over, at du skal til afgangsprøve, men det skal nok gå! I øjeblikket kører der en debat om, hvorvidt der skal være adgangskrav til gymnasiet, men som det er nu, er det din lærer, der erklærer dig ’egnet’ eller ’ikke egnet’ til gymnasiet, og det sker før afgangsprøven. Tænk på eksamenerne som en test på, hvor god du er til prøver, så du kan bruge din erfaring, når det virkelig gælder senere i livet.

Læs også: Sådan overlever du dine eksamener

”Var min udklædning sej nok?”

Der findes enormt mange kostumer! Nogen gør meget ud af det, og andre har det ikke så godt med at være klædt ud. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, så bare du havde det godt med din udklædning, så er alt godt!

”Kan man spise for mange karameller?”

Nej! Eller jo, man kan jo godt få ondt i maven, men forhåbentligt har du ikke smidt dem alle til de små klasser henne på skolen, for det er nice at have et lille lager liggende!

Herunder kan du læse, hvordan du forbereder dig til eksamen!

Sådanforberederdudigtileksamen

Det vigtigste til eksamen er at være forberedt, og nøglen til det er dine noter. Start din forberedelse med at samle alle de noter, du får brug for, så du nemt kan slå op i dem til eksamen. På den måde undgår du også at blive stresset, når du trækker et emne til de mundtlige eksamener, for så ved du, at du bare kan slå op på den rigtige side med det samme.
Shutterstock
Den bedste måde at øve din fremlæggelse til en mundtlig eksamen er ved at sige den højt nogle gange derhjemme. Det kan enten være foran spejlet, til din søster eller dine forældre – bare du får det gjort! Det kan føles vildt grænseoverskridende at stå og fremlægge sådan, men det er også nervepirrende at være til eksamen, og på den her måde, får du set din frygt i øjnene, inden det går løs på selve eksamensdagen.
Shutterstock
Der er ingen, der siger, at du skal læse hele pensummet igennem igen, men hvis du vil være rigtig godt forberedt til især den mundtlige eksamen, er det en god idé at læse lidt mere, end du ’behøver’. På den måde kan du nemlig bringe lidt ekstra viden om emnet ind, og det er altid noget, lærerne sætter pris på. Det, du læser, behøver nødvendigvis ikke kun at være fra den bog, som du bruger i skolen. Nogle gange kan det nemlig også være godt at perspektivere til for eksempel en artikel, du har læst eller noget, der har været oppe i nyhederne – som selvfølgelig relaterer sig til emnet. Husk dog at få styr på pensum først!
Shutterstock
Det er aldrig rart at være i tvivl, så spørg din lærer så meget som muligt ind til eksamen, så du ved, hvad du kan forvente. Det er bedre at spørge en gang for meget end en gang for lidt.
Shutterstock
Hvis du får læseferie, skal du selvfølgelig bruge tiden til at forberede dig grundigt – men det er også vigtigt at få slappet af! Det hjælper ikke at læse hele dagen og skippe vigtig nattesøvn, for så bliver dit hoved mere forvirret end klart. Husk at holde nogle pauser, hvor du kommer lidt ud i luften, og så bliver du endnu bedre i stand til læse bagefter.
Shutterstock

Læs mere om

MestLæste