Mit liv

5 steder i Danmark, du SKAL kende, hvis du går op i din Instagram

Af Anna Løwe 23. august 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvis du går op i din Instagram, er der nogle steder i Danmark, du bare MÅ kende, så dit feed kan blive endnu flottere. Du får fem af dem her.

Er du også altid på udkig efter steder, hvor du kan tage de flotteste billeder til Instagram eller med dit polaroidbillede? Danmark er jo kendt for flot design, og det gælder altså både butikker, natur og arkitektur! Her har vi fundet 5 Instagrammable steder, du SKAL kende.

1. Unicorns & Rainbows i København

Foto: PR

Unicorns & Rainbows er STEDET, hvis du elsker søde sager, farven pink og enhjørninger. Midt i butikken på Studiestræde i København hænger en kæmpe enhjørning, der er samlingspunktet for alle gæsterne. Og så er det jo ikke et minus, at butikken er SÅ pæn, at man kan tage billeder overalt. De serverer de fineste marengs i alle regnbuens farver, som de selv laver, sammen med deres egen is, der er lavet helt uden tilsætningsstoffer. Så er der næsten ingen undskyldninger for ikke at besøge Unicorns & Rainbows.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

2. Plantecaféen i Aarhus

Bagved Godsbanen i Aarhus ligger den fineste café, der er fyldt med de flotteste planter - det kan ikke være andet end hyggeligt eller Insta-værdigt, vel?! I Plantecaféen kan du både få lidt mad og drikke, mens du overvejer, hvilken af alle de smukke planter, du skal have med hjem og dekorere dit værelse med. Der er både små og store planter, og de er blevet passet godt. Vi kunne godt overveje at flytte ind her!

Foto: PR

3. Egeskov Slot på Fyn

Hvis du er en af de heldige, der har besøgt den ret nye festival 'Heartland' på Fyn, så ved du, at den ligger i de smukkeste omgivelser ved Egeskov Slot, og det må være svært ikke at løbe tør for batteri på telefonen, fordi der er SÅ meget, man bare MÅ tage billeder af. Men man kan også sagtens besøge Egeskov Slot, når der ikke er festival. Det ligner noget fra en Disney-film, så med de rette poses kan man virkelig udleve sin prinsessedrøm her!

Foto: Shutterstock

4. Møns Klint på Møn

Er du en ægte naturlover? Så SKAL du opleve Møns Klint! Man behøver nemlig ikke tage til udlandet for at opleve, hvor smuk Moder Jord kan være - næh, så skal man bare tage til Møn. Møns Klint er blevet et populært sted for turister, og det forstår vi virkelig godt. Hvis du er den aktive type, er der også masser af muligheder for at motionere - du kan blandt andet bestige 'Klinten', og det skulle være reeet hårdt, he, he ...

Foto: Shutterstock

5. Sønderho på Fanø

Overvejer du nogle gange, hvordan det ville være at leve i gamle dage? Det kan man få en lille oplevelse af ved at besøge Sønderho på Fanø, der ligger lige ud fra Esbjerg. Hvis man vil bo i Sønderho, må man ikke være særlig høj, for husene er vildt lave - og de er SÅ fine. De ligner næsten dukkehuse med stråtag, og der er altså virkelig god mulighed for at tage fine billeder!

Foto: Jesper Sunesen, Ritzau / Scanpix

MestLæste