sex

Sådan bliver du klar til sex

Af Line Sølvhøj Jensen 10. november 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Inden du har sex for første gang, er der nogle ting, du skal have været igennem. Læs med her og se, hvordan du bliver klar til sex.

For at føle dig helt parat til sex og første gang, er der nogle ting, du skal have været igennem. Læs med her og tjek, om du er klar til første gang.

• Du skal have mødt en fyr, som du virkelig har lyst til at gøre det med, og som du føler dig helt tryg ved og kender godt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

• I skal have kysset og kælet med hinanden, så det med sex bare er en naturlig udvikling i jeres forhold. Læs guiden til det perfekte kys her.

• Du skal have følelsen af, at du elsker fyren, og du vil gerne være endnu tættere på ham.

• Det er vigtigt, at du kender din egen krop. Hvad sker der, når du rører dig selv forskellige steder, og hvordan føles det? Hvis du ikke ved, hvordan din krop reagerer, så kan du måske blive lidt forskrækket, når han begynder at røre ved dig. Læs mere om onani her.

• Det er også vigtigt, at I kender hinandens kroppe. Hvis I ikke har prøvet at røre ved hinanden eller måske vist jer uden tøj på for hinanden, så kan første gang være et meget stort skridt, der måske kræver en del mod.

• Du skal have snakket med nogen eller læst om sex. Hvis du har ignoreret alt det med sex, fordi du synes, det er for pinligt, er du ikke klar. Tænk også på, at hvis du ved, hvad der sker med din og fyrens krop, når I har sex, så føler du dig mere klar og tryg.

• Hvis du er i tvivl, om du er parat til sex, så er det fordi, du ikke parat. Vent til, at du ikke kan vente længere, for så er det tegn på, at det er rigtigt.

• Du skal være sikker på, hvordan du beskytter dig mod sexsygdomme og uønsket graviditet.

Få råd til, hvordan sex bliver godt her.

MestLæste