sex

Huskeliste til den første gang

Af Line Sølvhøj Johansson 25. september 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvordan forbereder du dig bedst på den første gang, og hvad er vigtigt at huske, når du skal i seng med en fyr første gang?

Vi har fundet fem punkter, der er vigtige, du husker første gang du skal i seng med en fyr. Det er supervigtigt, du husker dig selv på dem, så du får en god oplevelse.

Læs også: Det må du aldrig gøre den første gang.

* Prævention
Det er et must at bruge kondom - både den første gang, du er i seng med en fyr, men også alle de gange, der kommer fremover. Selv om p-piller kan beskytte dig mod graviditet, så er kondomet det eneste, der beskytter dig mod sexsygdomme. Der findes også andre former for prævention, men kondomet er det vigtigste.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

* Kend din krop
Det kan være en god idé at kende din egen krop, inden du går i seng med en fyr første gang. Du har nemlig noget nemmere ved at fortælle fyren, hvad du kan lide og ikke lide, når du i forvejen ved, hvad der føles rart, og hvor og hvordan du godt kan lide at blive rørt.

* Læs om første gang
Det er svært at forberede sig på den første gang, men derfor kan det alligevel være en god idé at læse lidt om den første gang. Hvornår er fyren klar til, at man sætter kondomet på, og hvordan gør man? Får man altid orgasme, og kan et kondom genbruges? Jo mere du ved, jo mere sikker føler du dig.

Læs også: Den første gang: Hvad gør drengene?

* Gør det til en god oplevelse
Den første gang er noget, du altid vil huske. Derfor er det en god idé at gøre det til en god oplevelse. Gør det med en fyr, du føler dig tryg ved, og gør det et sted, hvor der er rart, og hvor I ikke risikerer at blive forstyrret.

* Husk dig selv
Når vi skriver husk dig selv, så mener vi, at det er supervigtigt og altafgørende for, at det bliver en god oplevelse, at du hele tiden husker på dig selv og ikke lader dig presse. Oplevelsen bliver bedst, hvis I begge to har lyst og er klar til det.

Læs også: Læsernes historier: Min første gang.

Herunder kan du læse myter og fakta om den første gang!

Myterogfaktaomdenførstegang

Hvis du er en pige, som har penetrationssex med en fyr uden kondom, kan du godt blive gravid først gang, du har sex.
For nogle piger kan første gang være lidt ubehagelig, og du kan også komme til at bløde en lille smule.
Det er ikke sikkert, at du får en orgasme den første gang, fordi det er ikke hver gang, du har sex, at det kan lykkes at få orgasme.
Det er ikke sikkert, at din første gang bliver præcis, som du har drømt om og set i fjernsynet. Men det er også helt okay!
Kønssygdommene bliver ikke væk, fordi det er din første gang. Det er derfor vigtigt at bruge prævention.
Selv om jeres første gang sammen ikke var den største succes, betyder det ikke, at I skal slå op. Den næste gang kan være god!

Læs mere om

MestLæste