Vi har lavet en liste over de bedste frække ting, du kan lave med din kæreste. 

Hot tungekys

Brug tungen, når I kysser, og prøv at gøre det til en helt speciel oplevelse - du kan for eksempel have en isterning i munden, inden I kysser, så kysset bliver helt koldt, eller drikke noget varm te, så det bliver rigtig hot!
 

Kys ham andre steder

Det føles supergodt for din kæreste, hvis du kysser ham lidt forskellige steder - for eksempel på halsen, i øret, på kravebenet eller på kinden - du kan også prøve at slikke lidt i stedet for bare at kysse.

Læs også: Guide: Giv ham et hot kys
 

Bid ham

Det kan også være rigtig frækt at bide din kæreste på en blid og kærlig måde. Hvis du har lyst, kan du bide ham lidt i læben, når I kysser, eller i øreflippen.
 

Kæl for ham

Lad hænderne arbejde lidt, når du er sammen med kæresten og rør ham nogle steder, som føles rart - de kaldes de erogene zoner. Det kan være på maven, på inderlårene, på ballerne eller tæerne.

Læs også: Nus ham
 

Giv en fræk massage

En massage kan være superfræk. Brug noget lækker massageolie eller babyolie til at smøre din kærestes ryg ind. Det føles superrart - både for dig og for ham - at du rører ved hans ryg og masserer ham.
 

Fodr hinanden

Skift mellem at kysse hinanden og fordre hinanden med lækre sager som for eksempel jordbær og chokolade. Så smager kyssene og så ekstra godt!
 

Læs en fræk historie

Det kan være rigtig fedt at læse en fræk historie sammen. På den måde bliver det også lettere at snakke om sex, og hvad I godt kan lide eller ikke kan lide, hvis I en dag vil tage skridtet videre.
 

Send en fræk sms

Hvis du ikke skal mødes med din kæreste ansigt til ansigt, kan I stadig lave noget frækt ved at sende sms'er til hinanden. Skriv for eksempel, hvad du gerne vil lave sammen med ham, næste gang I ses, og hvor meget du glæder dig til at kysse ham igen.

Læs også: 6 sikre flirteråd på sms
 

Gå i bad

Hvis du og din kæresten går i bad sammen, kan I komme helt tæt på hinanden. Det kan være superrart, og hvis I overvejer at have sex snart, er det en god idé, at I lærer hinandens kroppe at kende først.
 

Gå udenfor

Nogle gange er det bare det bedste at komme lidt væk fra de steder, hvor man altid kysser. Hvis I er vant til at sidde på sengen, er det fedt at komme ud på græsset, i et telt eller ned til vandet for at kysse.

Læs også: Derfor elsker vi at kæle

Herunder kan du læse, hvad du skal huske, inden du har sex!

Det skal du huske, inden du har sex