Identitet

Sådan håndterer du din kærestes forældre

Af Stine Kærsgaard 22. april 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Shutterstock
Gisp, ved du heller ikke helt hvordan, du skal håndtere din kærestes forældre? Få svarene her!

Kan du godt blive lidt angst, når du sidder ved middagsbordet og skal snakke med din kærestes forældre? Eller synes du bare, at de er underlige og har absolut ingenting tilfælles med dem?

Læs også: Få det bedre med dine forældre

Det betyder noget for de fleste at være accepterede af deres kærestes forældre – så det er helt normalt, at du bekymrer dig om det, og det er kun et tegn på, at din kæreste er vigtig for dig.

Klik dig gennem galleriet og få styr på din kærestes forældre!

Sådanhåndtererdudinkærestesforældre

Hvis det er allerførste gang, du skal møde din kærestes forældre, så er det helt naturligt at være lidt nervøs! Men det skal du ikke lade dig slå ud af! Husk på, at du slet ikke er alene om at være nervøs. Lige så meget som du gerne vil gøre et godt indtryk på dem, lige så meget vil de også gerne gøre et godt indtryk på dig. Vær afslappet og bare tænk på, at det skal være et hyggeligt møde.
Husk, at du er, som du er, og at du ikke skal være anderledes bare fordi, du er sammen med dem. Din kæreste har valgt at være sammen med DIG, fordi han synes om dig. Og æblet falder jo som regel ikke langt fra stammen, så hvis han kan lide dig, mon ikke også hans forældre kan?
Du tænker måske, at du gerne vil fremstå helt perfekt, når du er sammen med din kærestes forældre – men husk på, at ingen er perfekte, og at dine fejl også er med til at vise din personlighed. Hvis du kun snakker om dine gode karakterer og kommer med moralske prædiker, vil de nok hurtigt synes, du virker lidt falsk.
… Og alligevel er det ikke en helt dum idé at tænke lidt ekstra over dine manerer, når du er sammen med dem. Selv om du ikke skal være bange for bare at være dig selv, behøver du ikke opføre dig, som du gør, når du er alene eller sammen med folk, du kender rigtig godt! Ingen ben på bordet, bøvser eller smasken med mad i munden! Og så er det heller ikke særlig god stil at kritisere din kæreste… Husk på, at han jo er deres søn!
Når I sidder og snakker, så husk også at spørge ind til dem. De vil nok stille dig en del spørgsmål, og samtalen kommer bare til at fungere bedre, hvis du også virker interesseret i at lære dem at kende. Måske kan du spørge ind til ting i deres hus, ferier eller I kan snakke om hvor grim eller sød din kæreste var, da han var lille (hihi). Der er ingen opskrift på, hvad man skal snakke om, så mærk efter og gør, hvad der føles rigtigt i situationen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs mere om

MestLæste