Den perfekte makeup til din konfirmation

Din konfirmation er en helt særlig dag, så det gælder om at finde det helt rigtige look - både når det gælder kjole, hår og makeup. Måske er du vant til at gå med masser af makeup, og måske har du aldrig rigtig prøvet det før. Lige med hvad kan du her få et par tips til, hvordan du lægger en fin, diskret makeup til din konfirmation. 

Læs også: Konfirmation: 5 ting du skal huske, når du køber kjolen
 

Sarte farver

Som regel passer sarte makeup-farver bedst til et klassisk konfirmationslook. Brug for eksempel pastelfarver eller douchede nuancer. Overvej, om du gerne vil have, at din makeup matcher en anden detalje i dit look. Skal du have nogen helt særlige øreringe i? Eller måske noget sejt hårpynt i håret? Måske skal du koordinere farverne i din makeup med farverne i dit tilbehør. En lyserød sten i dine smykker passer for eksempel godt med lyserød lipgloss eller blush.
 

Dæk urenheder

Har du fået en bums lige op til den store dag? Typisk! Læg fundamentet til din makeup med en foundation, en god pudder eller en concealer til at dække urenhederne. Du kan også bruge alle tre dele for at være helt sikker.
 

Lysende øjne

Brug en helt lys øjenskygge i de inderste øjenkroge - det får dine øjne til at stråle. Brug den farve, du ønsker, på resten af øjenlåget, og brug en mørkere nuance i globelinjen. Du kan også vælge at komme lidt glimmer på øjenlågene for at friskt og festligt look.

Læs også: Det kan du ønske dig til din konfirmation
 

Søde kinder

Fremhæv dine kindben med en fin solpudder eller lidt blush. Gå efter en naturlig nuance, som ikke bliver for mørk - for eksempel en bleg lyserød eller ferskenfarvet. Din konfirmation foregår højst sandsynligt i dagslys, så en alt for mørk makeup kan godt blive for meget.
 

Fine læber

Et naturligt look er rigtig flot til læberne, når man har hvidt tøj på, så du kan sagtens nøjes med læbepomade. Hvis du gerne vil gøre lidt mere ud af det, kan du bruge en lys lipgloss eller en pink læbestift.

Læs også: 10 fine konfirmationsfrisurer
 

Pæne negle

Neglelakken behøver ikke at være lige så diskret som resten af din makeup. Det kan være supersejt at bryde det cute look med en pangfarvet neglelak - eller hvad med at male dine negle i forskellige pastelfarver? 
 

Tip!

Det kan være en god idé at give dig selv en ansigtsbehandling nogle dage inden din konfirmation, så din hud er ren, gennemfugtet og fri for sorte porer.