Gør din veninde glad og hold en konfirmationstale for hende
Konfirmation

Hold en sej konfirmationstale for din veninde

Af Luise Gregersen 28. april 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Skal din veninde snart konfirmeres? Gør hendes dag helt perfekt med en sød og sjov konfirmationstale! Se her, hvordan du gør.

Konfirmationstale til din veninde

Vil du gerne gøre din veninde, søster eller kusines konfirmationsdag helt uforglemmelig? Vis hende, hvor meget hun betyder for dig ved at holde en konfirmationstale, som hun altid vil huske dig for! Se her, hvordan du gør.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: 14 fine konfi-gaver til din veninde

Den perfekte indledning
Indled din konfirmationstale med at fortælle gæsterne, hvem du er, og hvordan du kender konfirmanden. En god indledning fortæller gæsterne, hvad de skal forvente af din konfirmationstale, og om det er en humoristisk eller sød konfirmationstale.

Fortæl en historie
Tænk på din konfirmationstale som en god bog eller et eventyr. Talen skal have en fortællende opbygning med en start, en midte og en slutning. Du kan for eksempel bygge hele talen op om en sød og sjov historie, der fortæller noget om, hvordan din veninde er.

Ros din BFF
Fortæl, hvor skøn og dejlig din søde veninde er. Det er hendes dag, og alle er kommet for at fejre hende, så du kan faktisk ikke smøre for tykt på!

Grin
Fortæl en sjov historie om din veninde, som der måske ikke er så mange, der har hørt før. Det skal være en sjov og sød historie, og den må på ingen måde være pinlig! Du kan for eksempel fortælle om, hvordan I planlagde jeres konfirmation, da I var små, eller om dengang du mødte hende første gang.

Tænk på din egen konfi
Tænk på, hvad du gerne vil have, at din veninde siger til din konfirmation, og tag udgangspunkt i det. Så altså ingen pinlige historier, ingen afsløringer af hemmeligheder eller historier om din venindes kærlighedsliv!

Kort men godt
Din konfirmationstale skal ikke være alt for lang. Tre eller fire minutter er nok! Husk også, at tale langsomt og tydeligt. Det får dig til at lyde selvsikker.

MestLæste