Singlelivet er supernice – du er fri og kan gøre præcis, som du har lyst til! Men nogle gange kan man jo alligevel godt længes lidt efter en kæreste. Én som kan give varme kram, sende søde beskeder og få en til at smile på en grå onsdag.
Læs også: Test: Hvor romantisk er han?
Hvis du er lidt i tvivl, om du stadig har brug for at være en fri fugl, eller om du er klar til at få en kæreste, så læs med i galleriet her, hvor vi har samlet nogle tegn på, at du er scoreklar!
Tegn på du er klar til at blive scoret


Du er glad
Det lyder nok ret banalt, men det gør det ikke mindre sandt. Før, du får dig en kæreste, er det nemlig vigtigt, at du har det godt med dig selv. Du skal med andre ord ikke kun ville have en kæreste, fordi du tror, at det kan være løsningen på dine problemer. Er du glad og tilfreds med dit liv, er du scoreklar!
Foto: Shutterstock


Du vil gerne lære nye mennesker at kende
Er du frisk og klar på at lære nye mennesker at kende, er det et tegn på, at du også har overskuddet til at møde en sød person – og blive scoret!
Foto: Shutterstock


Du ser flere romantiske film
Hvis du er begyndt at se flere romantiske film, end du har gjort før, og drømmer om at være den kvindelige hovedrolle, som møder sit livs kærlighed, så kan det godt være et tegn på, at du går og håber lidt på, at det også sker for dig meget snart!
Foto: Shutterstock


Du beder konstant dine veninder om at nusse dig
Hvis du hele tiden beder dine veninder om at nusse dig i håret og klø dig på ryggen, kan det også godt være et tegn på, at du godt kunne bruge en kæreste.
Foto: Shutterstock


Du har ikke ting kørende med andre
En forudsætning for, at du kan blive en andens kæreste er også, at du ikke har noget kørende med andre. Når alle flammer, som du ved ikke bliver noget videre seriøst, er blevet ”slukket”, så er du klar til at blive erobret!
Foto: Shutterstock


Du savner at være der for nogen
Hvis du savner at forkæle og være der for en, udover selvfølgelig dine veninder og din familie, så kan det også godt være et tegn på, at kæresten gerne må være lige om hjørnet.
Foto: Shutterstock