Ih, de kære drenge er jo både skønne og dejlige. Men alligevel har de altså af og til nogle vaner, som vi synes, er ret underlige, sjove, men også lidt irriterende.
Læs også: Hvad kan man tale med drenge om?
Lige for en god ordens skyld må vi hellere lige sige, at vi er helt klar over, at vi ikke er en dyt bedre selv, når det kommer til mærkelige vaner. Hvem sagde bland-selv-slik og veninde-selfier?
Læs også: 20 ting, drenge ville ønske, du vidste
Er I enige I, at de her vaner mest er drengenes? Og har I flere, vi kan komme på listen?
- Når de bare bliver NØDT TIL at smide sig på sofaen, efter de har spist. Åh, det er hårdt at være mæt!
- At de kun hører, hvad de har lyst til at høre. Hvem sagde pizza?
- At de lige bliver 40 procent mere cool, når vennerne er til stede.
- Når de skal drille dig HVER ENESTE GANG, de får mulighed for det. Hallo, kan vi lige have en seriøs snak eller hvad?!
- At de starter med at nusse godt, men langsomt går i stå, når filmen bliver mere spændende … Hallooo? Jeg er her altså stadig.
- Når de ser ud som om, at de er ved at dø, når de er ramt af influenza. Ro på.
- Når du har brugt superlang tid på at forklare en veninde-problematik og bliver mødt med: Men hvad er problemet?
- Når de lige bliver nødt til at rette på håret, hver gang de ser et spejl.
Her er ti ting, du måske ikke vidste om drengekroppen:
10 ting du ikke vidste om drengekroppen


Undersøgelser viser, at mænd kun blinker halvt så mange gange som piger. What?


Når en dreng er fuldvoksen, har han i gennemsnittet over 50 procent mere muskelmasse og tilsvarende mindre fedtmasse, end pigerne har. Snyd! Drenge forbrænder endda også fedt hurtigere end piger.


Drengenes penis bliver i gennemsnit erigeret en gang hver halvanden time, mens de sover. Det skyldes, at der er øget blodcirkulation og produktion af testosteron under søvnen.


I Danmark er der ikke mange nyfødte drenge, der bliver omskåret, men i eksempelvis USA har over 50 procent fået fjernet forhuden ved fødslen.


Drenge har større sandsynlighed for at snorke end piger.


Drenge har dårligere lugtesans end piger. Ha!


Selv om en pige er lige så høj som en dreng, vil drengen som regel have både længere og bredere fødder alligevel.


En dreng kan have helt op til 15.000 hårsække i sine skægstubbe!


Der er en grund til, at ”det der forneden” hænger nedad. Der er nemlig en anelse mere køligt end resten af kroppen, og det giver hans krop bedre muligheder for at producere sæd.


Drenge bliver ikke lige så hurtigt kolde som piger, selv om de har det samme tøj på i den samme temperatur.
Relaterede artikler
Nyeste artikler