crush
kærlighed

5 flirte-tips der får dig tættere på dit crush

Af Oliver Kokholm Ungermann 15. april 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Du er håbløst forelsket, men hvordan skal du komme tættere på dit crush? Få fem flirtefifs her!

Det er skønt at have sommerfugle i maven, men det er altså også lidt stressende, når man ikke ved, hvad man skal stille op for at få ham til at gengælde forelskelsen.

Tag testen: Kan han blive mere end en flirt?

Få fem flirtefifs i galleriet herunder, som kan hjælpe dig på rette vej!

Femflirtefifsderfårdigtættereditcrush

Det er ikke nemt at score, hvis dit crush ikke lægger mærke til dig, så sørg for at være synlig! Hvis I går på samme skole, kan du sikre dig, at han altid når at se dig et par gange om dagen – for eksempel i løbet af frikvarterene. Send ham nogle lange blikke og et par smil i ny og næ, og så skal han nok blive blød i knæene.
Der er (desværre) ingen fast opskrift på, hvordan man scorer, for alle drenge er selvfølgelig forskellige. Tænk derfor lidt over, hvilken type dit crush er, så du ikke kommer til at gøre noget forkert. Hvis han er lidt genert, vil det måske skræmme ham, hvis du er meget på og flirtende, mens det for andre vil være en supergod strategi at være lidt offensiv.
Hvis du ikke er parat til at flirte med ham selv, kan du få hjælp af en veninde i stedet. Hun kan nemlig tage fat i dit crush eller en af hans venner og sige, at du synes, han er liiidt sød. Hvis han finder ud af, at du har et godt øje til ham, begynder han også at lægge mere mærke til dig.
Drenge elsker piger, der er ærlige og ikke pakker tingene alt for meget ind, så husk at være oprigtig og sig, hvad du mener. Det er supercharmerende, når man kan mærke, at nogen giver noget af sig selv og mener det, der bliver sagt.
Scorereplikker eller en påtaget attitude virker næsten aldrig, så det vigtigste er, at du scorer ham ved at være dig selv. Er du genert, skal du ikke gå på kompromis med det, og elsker du at fjolle, skal du selvfølgelig også fjolle, når du er i nærheden af ham. Drenge kan sagtens mærke forskel på piger, som hviler i sig selv, og dem som ikke gør, så husk dig selv hele vejen!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs mere om

MestLæste