Mmh, der findes ikke noget bedre end at kysse med sin kæreste, for man bliver helt varm indeni og kan komme helt tæt på ham.

Hvis du synes, at det er blevet lidt kedeligt, når du og din kæreste kysser, eller hvis du bare gerne vil have inspiration til nye måder, som I kan kysse på, så læs med her. Prøver du de her kyssetyper af på ham, der får dit hjerte til at galopere, så vil han med garanti blive både overrasket og glad:

Lektiekysset

Åh, det er lidt irriterende, når man er sammen med sin kæreste, og der skal laves lektier. Men heldigvis kan et uventet kys hurtigt gøre lektiehelvedet megarart. Når din kæreste sidder ved skrivebordet, så gå over og overrask ham med et kys i nakken. På den måde lader du ham i stilhed vide, at du glæder dig til lektierne er overstået, så I kan slappe af sammen med god samvittighed … og kysse endnu mere!

Snapchatkysset

Selv om du sikkert gerne vil kysse på din kæreste 24 timer i døgnet, så er det ikke helt muligt … Kun næsten! For du kan jo altid sende din kæreste et virtuelt kys. Send en Snapchat med et morgenkys, så kan du være sikker på, at hans dag vil starte godt.

Det lange, varme kys

Hvis du siger farvel til din kæreste, og han forventer et tantekys, så overrask ham med et langt, varmt og intenst kys. Sådan et kys er superrart – især, når man ikke rigtig forventer det.

Læs også: 10 nussetricks du SKAL kende 

Spidermankysset

Når din kæreste er faldet i søvn på sofaen, så kan du efterligne det berømte Hollywood-kys, hvor Spiderman hænger på hovedet, og Mary Jane kysser ham. Stil dig blot, så du står modsat af, hvordan din kæreste ligger, og læn dig så ned over ham, til jeres læber rører hinanden.

Sommerfuglekysset

Man kan godt bruge andet end sine læber, når der skal kysses. Læg dig tæt op af din kæreste og lav så små hurtige blink, så dine øjenvipper rammer hans hud. Du kan for eksempel prøve at gøre det på hans kind eller hals. Det giver en meget fin og kildende følelse.

Kysset ved øret

Det kan faktisk være ret pirrende at blive kysset ved øret, for når du gør det på din kæreste, kan han nemlig høre dit åndedræt. Hvis I ligger og kysser, så prøv at kys ned af hans kind til du rammer hans øre. Kys så øreflippen og hvisk søde ting, som du aldrig har sagt før. Han vil elske det!

Pandekysset

Hvis du og din kæreste ligger helt tæt op ad hinanden og kigger hinanden i øjnene, så kan du som afveksling give ham et kys i panden. Et pandekys er rarere, end man tror!

Læs også: Bliv hans "favorite girl"

Forsoningskysset

Er I blevet uenige om noget helt ligegyldigt, så prøv at give din kæreste et spontant kys, mens I står og diskuterer. På den måde signalerer du, at du ikke gider skændes, og at du synes, I skal stoppe det lige nu … og hey, måske distraherer du ham også så meget, at du ender med at få din vilje. Win.

Læbekysset

Det behøver ikke altid at sige ”smask”, når man kysser. En anden måde at kysse på kan være bare at gnide dine læber henover hans hud. Det kilder lidt, men din kæreste vil med garanti blive varm indeni, når du kysser ham på den her måde. 

Iskysset

Hvis din kæreste drikker en varm kop te, så overrask ham med et ISKOLDT kys. Tag en isterning i munden, og gå så hen og giv ham et tungekys. Overrasket, det bliver han, og det skaber faktisk lidt magi, når den kolde og varme tunge mødes. 

Læs her, hvordan du kan score dit crush uden ord ...

Scor ham uden ord