Samfund

Vil du hjælpe andre?

Af Sasha Kyhnæb. Foto: Shutterstock 4. november 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det kan være svært at finde ud af, hvilken organisation du skal støtte, hvis du gerne vil gøre noget for andre. Vi guider dig til at finde ud af, hvilken organisation du mest er til.

Dyrs rettigheder
Hvis du kæmper for dyrs rettigheder i verden, så kan du give penge til Anima. Anima er en dansk organisation, hvor de kæmper for bedre vilkår for dyr i landbruget, det private og i industrien. Dyr bliver brugt som forsøgsdyr og andre har for trang plads i deres "hjem". Hvis du vil kæmpe for dyrs rettigheder, er Anima klart den organisation du skal gå til. Læs mere her: www.anima.dk.

Børns vilkår i Danmark
Hvis du synes, der bliver kæmpet for lidt for børns vilkår, eller hvis du synes, der bliver taget for lidt hensyn til børn, så skal du støtte Børns Vilkår. Organisationen kæmper for, at børn får mere at sige i samfundet. De vil sørge for, at udsatte børn ikke bliver glemt af kommunerne, og at en god barndom sikres. Er det noget for dig? Læs mere på www.bornsvilkar.dk.

Menneskerettigheder i verden
Overalt i verden er mennesker udsat for menneskehandel, voldtægt, slaveri og tvang. Alle mennesker har lige rettigheder, men det er ikke alle lande, der overholder dem. Derfor kæmper Amnesty International for en verden, hvor alle kan leve trygt med disse rettigheder. Står du inde for overholdelse af menneskerettigheder, så skal du støtte www.amnesty.dk.

Forladte børn i Afrika
Hver dag bliver mange børn forældreløse i Afrika, fordi forældrene enten dør eller forlader dem. For at børnene ikke lever alene og ender med at dø af sult, har SOS-børnebyerne, lavet et koncept, der giver disse børn en SOS-mor og familie. Børnene får derfor den barndom, de har krav på. Hvis du vil kæmpe for en bedre fremtid for Afrikas børn, så læs mere på www.sos-borneby.dk.

Flygtninge i verden
Mange mennesker i verden tvinges hver dag til at flygte fra deres hjem på grund af krig eller hungersnød. Vilkårene for flygtningene er ringe, og det, de mest har behov for, er trygge rammer, så de kan få deres liv tilbage. Hvis du kæmper for trygge rammer til dem, der har mest behov for det, så skal du støtte www.flygtning.dk.

OD
Operation Dagsværk, som det også kaldes, er en organisation, der hvert år samler penge ind til et uddannelsesprojekt. OD sørger for, at unge i hele verden kan blive uddannet, så de har bedre mulighed for at klare sig i samfundet. Det er ikke voksne, der tjener pengene til de unge, men de unge selv, der skal arbejde. Du arbejder i fem timer, og så tjener du 350 kroner, som går til projektet. I år går pengene til unge i Zimbabwe. Landet er ledet af en dårlig regering, og de unge er undertrykte, men kan ikke gøre noget ved det. Ved at donere penge hjælper du de unge i Zimbabwe med at få en uddannelse, så de er rustet til at stille op imod regeringen og få deres land tilbage på benene igen.

MegetMere