Vi Unge

Turen går til USA

Af Thomas Flindt 17. juli 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du en af de heldige, der skal til USA i år ? Glæd dig – det bliver dit livs tur!

Det er blevet mere og mere populært at rejse til USA, og det forstår vi godt! Landet er nemlig spækket med store oplevelser.

Skal du gå shop-amok i New Yorks kæmpestore butikker, slappe af på de eksotiske strande i Miami, jagte kendisser i Los Angeles eller noget helt fjerde? Mange seje ting går igen uanset, hvor du skal hen i USA.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Turen går til Tyrkiet

Alt er stort

Alt er bare større i USA. Bygningerne, butikkerne, bilerne - ja selv maden er større end i Danmark, og det er sejt! Storbyerne vrimler med liv, og kan slet ikke sammenlignes med de europæiske storbyer. Er du i supermarkedet, kan du ikke købe små shampooflasker eller chipsposer - nej, ALT er king-size!

Stjerner

Kommer du forbi New York, Miami, Los Angeles eller en anden populær storby, kan du være heldig at spotte en stjerne eller to. Det er nemlig ikke unormalt at støde ind i skuespillere og sangere på gaden. Psst! Vil du forbedre dine chancer for at spotte en stjerne, så kan du prøve at google stjernernes stamsteder i den by, du besøger.

Læs også: Tøselir til din væg

Cupcakes

Vi elsker cupcakes, og det gør amerikanerne også. Cupcake-dillen startede i USA, og derfor kan du købe dem i alle størrelser, alle steder. Der er endda begyndt at komme maskiner, hvor man kan trække cupcakes døgnet rundt. Vildt! Husk, også at smage den berømte cheesecake. Mums!

To go

Amerikanerne er altid på farten, og derfor kan man få alt mad "to-go". Så har du travlt, kan du altid snuppe en snack uden at skulle vente for lang tid. Smart!

Læs også: Sjove ting at lave i bilferien

Forlystelsesparker

Glem alt om Tivoli - det er nemlig mikroskopisk i forhold til de kæmpe forlystelsesparker, der ligger i USA. Du finder de vildeste rutsjebaner og karruseller i USA, og selv om du måske ikke tør prøve et tredobbelt loop med 70 kilometer i timen, er forlystelsesparkerne stadig et besøg værd. Amerikanerne går nemlig rigtig meget op i udsmykningen, og så kan man få kæmpe candyfloss'. Yay!

Shopping

Sørg for, at du har lidt lommepenge med på din ferie - du kan nemlig ikke holde dig fra at shoppe i USA. Du sparer rigtig mange penge, hvis du shopper amerikanske mærker som Nike, Levi's, Tommy Hilfiger og så videre, og elektronik sælges til spotpris. Skal det være endnu billigere end i butikkerne, kan du lede efter en outlet-by - ja, en hel by! Hvor alt er sindssygt billigt. Nå ja, husk at have lidt ekstra plads i kufferten, når du pakker inden ferien.

Tjek galleriet: Kendisser med solbriller

Mad

Pas på, når du bestiller en stor cola i USA. Det ender nemlig med, at du sidder med en hel balje! Og ikke nok med det, så bliver den fyldt op gratis, når du er færdig. Amerikanerne er vilde med "refill"-konceptet, og du går aldrig tørstig ud af en restaurant. Er du til store bøffer, er USA et sandt slaraffenland. Kødet er vildt lækkert og sindssygt billigt, så har du mod på det, skal du prøve en bøf på et halvt kilo - eller større! Og så er der jo en McDonalds, Burger King eller Subway på hvert gadehjørne. Lågsuuuus!

Venligt folk

Amerikanerne er nogle af de venligste mennesker i hele verdenen, og man skal knap nok stå af flyet, før man bliver mødt med et "how are you doing?". Ekspedienten, tjeneren, buschaufføren eller manden på gaden - de elsker alle sammen turister, og vil straks hjælpe dig, hvis du spørger om det.

Læs også: Sådan scorer du på stranden

MestLæste