søndag
Mit liv

Ti fjollede ting, du kan lave på en søndag

Af Caroline og Isabella 30. oktober 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Mangler du ideer til, hvad du kan lave på en dødkedelig søndag? Så læs med her, hvor vi har samlet ti fjollede ideer.

Du kender helt sikkert de lange, kedelige og lektiefyldte søndage. De søndage, hvor du lige skal nå de sidste regnestykker, finpudse engelskstilen og pakke tasken til den kommende uge! Men du har nu haft din sidste kedelige søndag ti uger frem, når du har læst denne artikel!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

1. Lav frokost af alle de mærkeligste ingredienser, du kan finde i køkkenet. Måske kommer der noget virkelig lækkert ud af det!

2. Lav en lang liste over ord, du hverken må sige eller skrive i den kommende uge, for eksempel: OMG, nice, lol, grinern, random, fuck, wtf, epic, what ever, sweet og nasty. Hver gang, du falder i fælden, skal du lægge en ti'er til side. De penge, du har samlet sammen, når ugen er omme, SKAL bruges på slik.

3. Du skal samle dine bedste veninder, og I skal nu lægge den vildeste makeup på hinanden. I kan klæde jer ud, og find så kameraet frem, for nu skal der poseres til Instagram og Snapchat.

4. Fyr den vildt af til gamle MGP-numre, og lad som om, du er otte igen. Det er sundt at danse, du får ny energi, og så forbrænder du lidt af weekendens slik.

Læs også: Hvad laver drenge, når de keder sig?

5. Inviter nogle af dine skøreste veninder, find en sjov sang og lav jeres helt egen fjollede musikvideo. Det er supersjovt!

6. Stil dig selv foran spejlet og giv dig selv en helt masse komplimenter. Det kan virke dybt fjollet, men nogle gange er det sundt at give sig selv et klap på skulderen!

7. Skriv "Hey skatterbasse" til en ven eller tilfældig, som er online på Messenger. Mor dig over, hvad han svarer, og hvis det bliver for pinligt, kan du jo altid bare skrive, at det var din veninde, som skrev.

8. Lav dit eget tv-program. Det eneste, du behøver, er et par gode venner, et videokamera og det gode humør. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

9. Så har du chancen: Band løs i et helt minut. Sig de slemmeste og værste ord, du overhovedet kender. Det er vildt fjollet og faktisk ret svært.

10. Lav en liste over det pinligste, du har gjort. Du kommer helt sikkert til at krumme tæer et par gange. Men det er et godt grin værd, og næste gang du keder dig, er det jo bare om at finde listen frem og enten grine igen eller fortsætte listen…

Få flere ideer til, hvad du kan lave her.

I galleriet kan du se, hvad stjernerne laver, når de keder sig!

Detlaverstjernerne,nårdekedersig

Er din kæreste en sovetryne? Så har du sikkert prøvet at kede dig, mens han ligger og snorker! Når det sker for Perrie Edwards, så redder hun situationen ved at give Zayn Malik en smuk manicure!
Føler du, at du har set alle de gode film på Netflix? Gør som Ariana Grande, og kast dig ud i gamle klassikere som ”Ingen er fuldkommen” og ”Breakfast at Tiffanys”.
Når du keder dig, kan noget så enkelt som dit yndlingsmagasin og en kop te være din redning! Det er det i hvert fald for Ashley Benson.
Gør Bella Thorne kunsten efter, og øv dig i at lave de perfekte katteøjne!
Går du rundt med en lille designer i maven? Det gør Cara Delevingne, og derfor kaster hun sig over symaskinen, når hun keder sig!
Hvis du keder dig, så gør som Demi Lovato, og tag et sjovt selfie. Det vil med garanti få dig til at smile!
Okay, du skal kede dig ret meget, for at Kendall Jenners kedsomhedstrick frister. Hun bygger nemlig korthus, når hun keder sig!
Det er så hyggeligt at slappe af med en god bog. Det synes Lauren Conrad også, så bogreolen er hendes redning, når hun keder sig.
Lena Dunham elsker at hyggeputte med sin søde hund. Det er så hyggeligt at putte med en blød, sød ven, så hvis du har et kæledyr, har du også en perfekt sovepartner!
Gør som Lucy Hale, og kast dig ud i flot nail art når du keder dig – på fødderne!
Gør som Alexa Chung, og øv dig i at tage det helt perfekte selfie. Det kræver måske 50 forsøg, men det er det hele værd, når du finder den helt perfekte pose!
Drop kedsomhed, og red din hud på samme tid! Plej dit ansigt med en lækker maske som Miranda Kerr.
Meditation er godt for både krop og sind. Næste gang du keder dig, så øv dig i at tømme dit hoved for tanker og slappe helt af. Det virker for Selena Gomez.
Er du sammen med en veninde, og ved du ikke, hvad I skal lave? Gør som Taylor Swift og Kelly Osbourne, og bag en lækker kage! Bonussen er, at I bagefter kan spise kagen!

MestLæste